Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Chifferskrift, Lønskrift, Kryptografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
synligvis være benyttet for e, de 5 Bogstaver, der derefter findes hyppigst,
være benyttede for t, a, r, d eller n o. s. fr.; en saadan hemmelig Skrift er
følgelig ikke betryggende.
Gjælder det derfor Statssager eller andre vigtige Meddelelser, ved
hvilke enten alt det Skrevne eller endel af det., maaske blot enkelte Ord,
skulle holdes hemmelige, maa man anvende mere komplicerede Systemer.
Betingelserne, man søger opfyldte ved et saadant System, ere Uopløselighed
og til samme Tid nogenlunde let Anvendelighed; men hvor vanskeligt dette
er at naa, fremgaar af den Mangfoldighed af Systemer, som i Tidens Løb have
været anvendte, og som fremdeles se Dagens Lys.
At gjennemgaa for mange af disse Systemer vilde let blive trættende;
vi skulle derfor holde os til nogle af de mest anvendte og senest fremstaaede:
Yi skulle da først berøre Italieneren Car d an ’s Gittersyst em, der
skriver sig fra Slutningen af det 16de Aarhundrede; Pergamentsblade vare
gjennemborede med Huller, gjennem hvilke man skrev paa et underliggende
Papir, og bagefter udfyldte man paa Papiret Mellemrummene med ligegyldige
Ord eller Bogstaver; Afsender og Modtager
havde Blade, gjennembrudte paa samme Maade.
Dette System er meget let at anvende, men ikke
meget sikkert, da Udfyldningen som oftest vil
være mangelfuld.
Et andet Gittersystem fra den seneste
Tid er opfundet af Englænderen Flamm. Det
fordrer to kvadratiske Plader, en for Afsender
og en for Modtager, hvilke Plader ere delte i
Felter, hvoraf en Fjerdedel er gjennembrudt paa
samme uregelmæssige Maade; Pladernes Hjørner
ere numererede. For at chiffrere en Depeche
efter dette System lægges Pladen paa et
Stykke Papir, saa at Hjørnet 1 kommer opad til Yenstre, og der skrives et
Bogstav i hvert Hul; Pladen drejes, saaat Hjørnet 2 kommer, hvor før 1 var,
og Hullerne udfyldes atter, o. s. fr.; man afsender derefter de usammenhæn-
gende Bogstaver i den Orden, hvori de forekomme paa Papiret. For at de-
chifrere Depechen lægges den gjennembrudte og kvadrerede Plade med Hjør-
net 1 opad til Yenstre over et paa samme Maade kvadreret Papir, paa hvilket
den modtagne Depeche er nedskreven, og de Bogstaver opskrives, der ere
synlige, hvorpaa Pladen drejes o. s. v. Svagheden ved Systemet er, at Hemme-
ligheden er knyttet til Pladen, der kan tabes og ikke, som ved de følgende
Systemer, til et Nøgleord, der kan huskes; ved Forsøg vil det vistnok heller
ikke være saa vanskeligt at finde, hvorledes den anvendte Plade har været
gjennembrudt.
Et fuldkomnere System, den indechiffrable Firkant, skriver sig
fra Slutningen af det 18de Aarhundrede og er af Franskmanden Dlandol.
Tabellen, der benyttes, har ligesaa mange Linier, som Alfabetet Bogstaver,
og indeholder i hver Linie efter Orden samtlige Bogstaver, saaledes:
Fig. 373. Flamms Gittersystem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
