Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Chifferskrift, Lønskrift, Kryptografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chifferskrift, Løuskrift, Kryptograft ere de almindeligste Udtryk for et
Skriftsystem, ved Anvendelsen af hvilket man har til Hensigt kun at kunne
forstaas af den, for hvem det Skrevne er bestemt.
Allerede i den tidlige Oldtid bleve vigtige Skrivelser mellem Hofferne,
politiske Agenters Meddelelser til deres Foresatte, Anføreres Befalinger til
deres Undergivne o. s. v. ofte affattede med saadan hemmelig Skrift. Man
brugte dels fuldstændig at skjule Skriften for Uvedkommende ved Anvendelse
af særligt Skrivemiddel (sympathetisk Blæk), og dels brugte man særlige
Skrifttegn eller en Sammenstilling af Tal og Bogstaver, som kun kunde for-
staas efter derom sket Aftale. Cæsar nævner i sine Kommentarer (XVI, 9)
at han ved hemmelige Skrivelser i Almindelighed satte det fjerde Bogstav i
Rækken efter det, han vilde have benyttet under almindelige Forhold. Plutark
omtaler Spartanernes Skytala paa følgende Maade: Skal en General rykke i
Felten, forfærdiger man to Stave af samme Gjennemsnit og samme Størrelse; en
af disse Stave opbevares hjemme paa et sikkert Sted, den anden medgives Felt-
herren; skal nu en vigtig Meddelelse afsendes fra den ene eller den anden Side,
rulles en lang, smal Pergamentstrimmel spiralformigt om Skytalaen, saaledes at
Strimmelens Kanter berøre, men ikke dække hinanden; dette Pergament beskrives
efter Længden, det vikles atter af og sendes til Bestemmelsesstedet, hvor Mod-
tageren paa samme Maade vikler det om den Stav,, han har, og derefter læser
Depeschen. Sendebud eller Andre, hvem Depeschen kom i Hænde, kunde
ikke læse den, da Ord- og Bogstavfølgen var afbrudt. — Denne Skriveinaade
gav imidlertid kun liden Garanti, da man ved at prøve sig frem let kunde
finde Gjennemsnittet af den anvendte Stav og selv forfærdige sig en lignende.
Den Første, der som Forfatter har behandlet Kunsten at skrive Chiffer-
skrift, er Abbed Tritheim, død i Wiirzburg 1516. At Chifferskriften alle-
rede dengang var et righoldigt Stof, ses deraf, at en Hertug August af Bruns-
vig, der levede lidt senere, men dog ogsaa i Begyndelsen af det 16de Aar-
hundrede, udgav en Bog derom paa 500 Foliosider.
Den simpleste og hyppigste Anvendelse af Chifferskriften forekommer
i Handelen; Kjøbmanden betegner dermed paa en for Kjøberen uforstaaelig
Maade, til hvilken Pris han kan sælge sin Vare. Han kan dertil anvende et
eller andet Ord med 10 forskjellige Bogstaver, f. Ex. importance, hvor da
hvert Bogstav efter Orden svarer til sit Taltegn ligeledes efter Orden; 3 Kr.
50 Øre vilde derefter skrives p. r. e.
Er den hemmelige Skrift kun dannet derved, at Bogstavernes Række-
følge i Alfabetet er forandret, saaledes at f. Ex. k træder i Stedet for a og
p for b, vil Dechiffreringen i Reglen ikke blive vanskelig, navnlig ikke ved et
længere Budskab. Det tør nemlig antages, at i almindelig Skrift forekommer
omtrentlig i 100 Bogstaver i Gjennemsnit: e 19.Gange, t, a, r, d eller n 71/ 2
Gange, s 6 Gange, i, g eller 1 5 Gange, o eller m 4 Gange, f, i eller k 2
Gange, h, b eller u U/2 Gang, j 1 Gang og de øvrige Bogstaver tilsammen
3 Gange; tælles derfor i det hemmelige Budskab Antallet af Gange, hvert
enkelt Bogstav forekommer, vil det Bogstav, der forekommer hyppigst, sand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
