Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Stenografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at beslægtede Lyd fik beslægtede Tegn, bløde Lyd smaa og stærke Lyd større
Tegn. Orthografien støtter sig hovedsagelig paa det fonetiske Princip. Ved
Ordenes Forkortelse tjener Kurrentskriften som Forbillede.
Blandt Fagstenograier fandt senere B erti ns Methode, der udkom 1792
og var en Bearbejdelse af Taylors System, mange Tilhængere. — Conon de
Prépéan troede ved sit System, der udkom 1813, at have forbedret de af
de sidst nævnte Forfattere udgivne Systemer. Hvorvidt det imidlertid var
virkelige Forbedringer, han indførte, er højst tvivlsomt; navnlig dadler den
første saavel praktiske som theoretiske franske Stenograf, Prévost, der 1826
fremkom med en ny Bearbejdelse af Taylors System, at i Prépéans Methode
et og samme Tegn alt efter sin Størrelse har tre forskjellige Betydninger.
Dette er en Hovedfejl, der for en stor Del atter hæver den Fordel, man op-
naar ved i et Træk at kunne nøjagtig betegne Vokaler og Konsonanter. —
Af de i Tidens Løb offentliggjorte franske Systemer, henved 100, har i Praxis
Taylor-Prévost’s Methode vist sig at være den bedste, hvorfor ogsaa de fleste
Fagstenografer benytte den. Da imidlertid dette System er vanskeligt at lære,
er det ikke blevet saa populært som f. Ex. de af Fayet 1832, af Tondeur
og Duployé 1867 og af L af fail le 1868 udgivne Systemer. Fayets System
støtter sig tildels til Thévenots System og de tyske Systemer af Rahm og
Arends til Fayets. Gabelsbergers og Stolzes Systemer ere ogsaa overførte
paa det franske Sprog. — Officielt benyttes Stenografien i Frankrig til Op-
tagelse af den lovgivende Forsamlings Forhandlinger.
Den første Anvendelse af Stenografien i Tyskland skete ved Opteg-
nelsen af Luthers Prædikener, Lektioner og Bordtaler, hvilket hans Discipel,
Ven og Embedsbroder Dr. Crutziger (Creutzer) udførte med en overordent-
lig stor praktisk Færdighed. Hvilken Methode han har benyttet, vides ikke.
De første Forfattere, der henledte Opmærksomheden paa Stenografien og For-
delene ved dens Benyttelse, var M. Daniel Schwenter (d. 1635) og Georg
Philip Harsdorffer, af hvilke den sidste henviser til J. Villis’s Alfabet.
Det første stenografiske Værk paa Tysk udkom i Jena 1684 og var en Be-
arbejdelse af Sheltons Stenografi. Derefter fulgte i Aarenes Løb forskjellige
Bearbejdelser af engelske og franske Systemer, af hvilke her kun skulle nævnes
Friederich Moseugeils 1796 og 1819, Gottlieb Horstigs 1797, J. G.
Bertholds 1819 og J. Nowaks 1830, indtil Munclieneren Franz Xaver Gabels-
berger 1834 udgav sit originale System, der bragte Stenografien ind i et helt
nyt Spor,- og som paa Grund af dets Fortrinlighed og store Udbredelse for-
tjener en nøjere Omtale.
Gabelsbergers Skriftelementer ere ikke blot Resultatet af det Spørgs-
maal: »Hvilke Træk ere de letteste at skrive og bedst egnede til at forbindes
med andre?« men de finde fremfor alt deres Begrundelse i »selve Sprogets
dybeste og inderste Væsen og støtte sig til den Maade, hvorpaa Tonerne og
Lydene gjensidig indvirke paa hverandre efter deres sandselige Egenskaber,
efter deres produktive Beskaffenhed og Slægtskab.« Saaledes er da, idet
der særlig er taget Hensyn til Iterationsforlioldene, det trufne Valg og Ord-
ningen af Skrifttegnene sket paa den Maade, at Forbindelsen af dem ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
