Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Stenografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtil 1836 udkom der ikke mindre end 82 stenografiske Systemer, for
største Delen Efterligninger af Taylors System. Men i 1837 offentliggjorde
Almueskolelæreren Isaac Pitmann et Værk, der vakte megen Opmærksom-
hed i England, idet han derved paatænkte intet mindre end at bringe Steno-
grafien til at blive Folkeskrift. Forbedringer, som han vilde foretage ved
Taylors System, førte ham til aldeles selvstændige Opfindelser, saaat han
vistnok med Rette kunde betegne sit Arbejde, der udkom under Titlen »Ste-
nographic Sound-Hand«, senere (1840) under Titlen »Phonography or writing
by sound«, som et Originalværk.
Pitmann hylder samme Anskuelse som Taylor, at kun den lige Linie
og Cirkelbuen bør benyttes til Betegnelse af Konsonanterne i det stenografiske
Alfabet. Vokalerne antyder han dels ved Punkter dels ved korte Streger i
forskjellig Stilling. Diftongerne betegner han ved en Cirkumflex, fremstillet
enten paa sædvanlig Maade eller omvendt eller aaben til Højre eller Venstre.
Tegnenes Forbindelse til Stavelser og Ord sker paa en umiddelbar Maade;
Præ- og Suffixer holdes i Reglen adskilte fra Stammen. Ofte forekommende
Ord betegnes ved Sigier (Grammalogues) , af hvilke der i Korrespondance-
skriften gives 79, medens man i Reporterskriften (Parlaments-Stenografi) dan-
ner sig saadanne efter den Trang, man føler dertil.
Pitmanns System er meget udbredt i England og Nordamerika, uagtet
det i sidstnævnte Land maa konkurrere med Gr ah am s. Dets Tilhængere
ere meget talrige; af »Times’s« 19 Reporters stenografere 16 efter det.
Af tyske Systemer er saavel Gabelsbergers som Stolzes overført paa
det engelske Sprog, og hint har ogsaa her i Praxis udmærket bestaaet sin Prøve.
I Frankrig begynder man først i det 17de Aarhundrede at offre Ste-
nografien nogen Opmærksomhed. Professor Janus Cæcilius Frey i Paris
nævnes som den første, der i sine Skrifter og Forelæsninger søgte at vække
Interesse for llurtigskrivekunsten. Et stenografisk System blev imidlertid først
offentliggjort 1651 af Baccalaureus Jacques Cossard. Han støtter sig
i sin »Méthode povr escrire avssi vite quon parle« i Hovedsagen til engelske
Forfattere, men han afviger for saa vidt fra dem, hvad da maa siges at være
et Fremskridt, som han, ved at opstille sine Bogstaver, kun benytter sig af
simple Tegn; derimod er han noget vilkaarlig med Hensyn til den Maade,
hvorpaa han forkorter Stavelser og Ord. — I 1681 udgav Ramsay et nyt
System, der ogsaa udkom paa Latin og Tysk, og hvori han benytter Sheltons
Alfabet. I dette System blive de paa hinanden følgende Konsonanter saa
vidt som muligt fremstillede i et eneste Træk. Vokalen som Indlyd antydes
paa en sindbilledlig Maade ved at der gives den efterfølgende Konsonant en
højere eller lavere Stilling; Vokalen som For- og Baglyd betegnes ved et
Punkt. — 1779 udkom der et nyt System af Coulon de Thévenot, der
gav Vokalerne egne Tegn, tog Hensyn til den af Desbrosses opstillede Ind-
deling af Konsonanterne i Læbe-, Tunge-, Tand-, Gane-, Strube- og Næselyde,
betegnede Læbelydene ved liggende, Tunge- og Ganelydene ved staaende Tegn,
og fordelte i det Hele taget de elementære Skrifttræk paa en saadan Maade,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
