Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Stenografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette skete, og ved Landdagen i Aaret 1831 arbejdede Gabelsberger med 9
af sine Elever, hvilket Antal i Aarenes Løb blev forøget, alt som man mere
og mere blev bekjendt med Systemets Fortrinlighed og Brugbarhed samt de
mange Fordele, som ved dets Anvendelse opnaaedes i forskjellig Retning.
I Aaret 1834 offentliggjorde Gabelsberger sin Opfindelse under Titlen
»Anleitung zur deutschen Redezeichenkunst oder Stenographie«, et Værk, om
hvilket der vistnok med fuld Føje er blevet sagt af en af de første stenografiske
Autoriteter, den i 1865 afdøde Professor H. Råtzsch i Dresden, at det i en-
hver Henseende maa kaldes et Originalværk, og at det saavel i sin historiske som
i sin rent stenografiske Del overalt vidner om sin Forfatters Opfindelsesevne,
Skarpsindighed, Geni og Forskerflid. 1843 offentliggjorde Gabelsberger Re-
sultatet af sine fortsatte Studier under Titel af »Neue Vervollkommnungen in
der deutschen Redezeichenkunst oder Stenographie« og til samme Tid begyndte
han at forberede en ny Udgave af Værket fra 1834, men Offentliggjørelsen
deraf maatte han overlade til sine Efterfølgere, da en pludselig Død den 4de
Januar 1849 gjorde Ende paa hans virksomme Liv.
Gabelsberger er egentlig først efter sin Død bleven paaskjønnet efter
Fortjeneste. Han levede under smaa Kaar og havde derhos anvendt et efter
sine Forhold meget betydeligt Beløb paa Udgivelsen af Værket fra 1834, uden
at han nogensinde høstede synderlig pekuniær Fordel deraf. Den daværende
Kong Ludvig, som jo ellers fremmede Kunst og Videnskab, var alt andet end
en Ynder af Stenografien, og hans Uvillie mod den forøgedes især derved, at
Fremskridtspartiet i Landdagen tog sig af den. Denne maatte derfor til sine
Tider formelig aftvinge ham den sparsomme Understøttelse, som voteredes
Gabelsberger som en Anerkjendelse af hans Dygtighed og som en Hjælp for
ham til Fortsættelse af hans Studier. Gabelsberger selv kunde derhos ikke
trænge sig frem og gjøre sig gjældende; thi han var, som det udtaltes i De-
puteretkamret efter hans Død, »sjelden beskeden, næsten altfor beskeden; han
forlangte intet, bad om intet; man maatte tilbyde ham Alt; han levede kun
for sin Kunst, og hele hans Bestræbelse gik alene ud paa at gavne Fædrelandet,
idet han hverken saa paa egen Fordel eller søgte ved sin Kunst at erhverve
sig Rigdom.« Faa Uger før hans Død havde han imidlertid den Glæde at se
sin Virksomhed ogsaa anerkjendt af Regeringen, idet den nye Konge, Maxi-
milian tilstillede ham en Skrivelse, hvori hans Fortjenester som Opfinder af
den tyske Stenografi fremhævedes, og hvorved der tilstodes ham en livsvarig
Understøttelse, af hvilken en Del efter hans Død skulde tilfalde hans even-
tuelle Enke. — Hans Elever have rejst et smukt Mindesmærke paa hans
Gravsted, hvilket Miinehens Kommunalbestyrelse har skjænket til evig Ejen-
dom, ligesom den ogsaa har givet den Gade, hvori han levede til sin Død,
Navn etter ham og indsat en Mindetavle paa det Hus i Gaden, i hvilket
han boede.
Faa Dage efter Gabelsbergers Død traadte hans Elever i Miinchen
sammen og dannede den 8de Januar 1849 en Stenograf-Centralforening med
det Formaal, »at holde sammen, for med Troskab at forvalte Mesterens efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
