Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Stenografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ladte Arv i den ædle Hedengangnes Aand, ære og skatte den, værge og be-
skjærme den mod Angreb og Vold samt bestandig udbrede den i videre Kredse
ved Undeivisning og Praxis.« I de henrundne Aar har Foreningen trolig fulgt
dette Program og lagt en overordentlig stor Virksomhed for Dagen. Et af
dens føl ste Foretagender var en ny Udgave af Gabelsbergers System efter
dennes efterladte Manuskript. Dens Bestræbelser skyldes det ogsaa, at Kong
Maximilian af eget Initiativ 1854 befalede, at Gabelsbergers Stenografi »paa
Grund af dens Almennytte og Gavnlighed for den offentlige Tjeneste« skulde
indføres som fakultativ Undervisningsgjenstand ved alle bajerske Gymnasier og
tekniske Skoler, og tillige gav den udtrykkelige Bestemmelse, at der »aarlig
skulde tilstilles Kongen Beretning om den stenografiske Undervisnings Frein-
gang og Udbredelse.« Stenografien er ligeledes senere bleven indført som
Undervisningsgjenstand ved forskjellige militære Læreanstalter og ved de fleste
Skolelærerseminarier. Foreningen har ogsaa, navnlig under sin mangeaarige
dygtige og fortjenstfulde Formand, den i Aaret 1872 afdøde Professor G. Ger-
ber, udfoldet en rosværdig Virksomhed for Systemets videre Udvikling, dels
alene, dels i Forbindelse med andre stenografiske Korporationer.
Af saadanne fortjener først at nævnes det kongelige stenogra-
fiske Institut i Dresden, hvis Bestræbelser for at udbrede Kjendskab til
Gabelsbergers System og udvikle det i videnskabelig Ketning fortjene den
største Paaskjønnelse. Det stiftedes den 20de Januar 1835 af en af Gabels-
bergers talentfuldeste Disciple, nuværende Professor F. Wigard, og blev den
3die Oktober 1839 ophøjet til Statsanstalt. Wigard stod i Spidsen for det,
indtil han paa Grund af sin politiske Optræden i 1848 og 1849 maatte fra-
træde. I Aaret 1854 blev Gehejme-Regeringsraad H. Hape Forstander for
Institutet, som da fik en ny Organisation. Dets Medlemmer, af hvilke de i
første Klasse ere fastlønnede og pensionsberettigede Embedsmænd, have den
Forpligtelse at optage Forhandlingerne i Landdagen og meddele Undervisning
i Stenografi; men ved Siden deraf skulle de tillige i Fælledsmøder arbejde
paa Systemets videnskabelige Udvikling, stadig vedligeholde Forbindelsen med
de stenografiske Korporationer i Ind- og Udlandet og have Opmærksomheden
henvendt paa Tilvejebringelsen af Lærebøger m. m. Efter Institutets Forslag
sammenkaldtes i 1857 en Forsamling af Gabelsbergerske Stenografer i Dres-
den, hvor der, paa Grundlag af en af Institutet foretagen Revision af Syste-
met, der senere var bleven forhandlet i en Kommission, bestaaende af Med-
lemmer af Institutet og de mest fremragende Stenografer i Bajern og Østrig,
vedtoges forskjellige Beslutninger for at bevare Skriftenheden og sikkre mod
vilkaarlige Afvigelser fra Systemet. Ifølge Forslag af Stænderforsamlingen
har Kultusministeriet ved Fdg. af 7de Maj 1873 indført Gabelsbergers Ste-
nografi som fakultativ Undervisningsgjenstand ved Gymnasierne, Realskolerne
og Seminarierne for Lærere og Lærerinder. Ved flere militære Anstalter
meddeles der ogsaa Undervisning i Stenografi.
En anden Foreniug, der ogsaa har Krav paa Opmærksomhed, er den
østrigske Stenografforening i Wien, stiftet 1849 tildels af den af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
