Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Stenografi - Stenografien i Danmark og Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det System, som Nowak havde udgivet 1830, underkastede han for-
skjellige Forandringer 1834 og 1848, og det ses tydelig, at Gabelsbergers
System heller ikke har været uden Indflydelse paa ham. Systemet har imid-
lertid ikke fundet nogen videre praktisk Anvendelse; hvilket ogsaa gjælder
Systemerne af Rahm 1849 og af A. F. Arends 1850 og 1860.
I Danmark er Stenografien først bleven kjendt og benyttet samtidig
med den frie Forfatnings Tilblivelse — en af P. E. Rasmussen 1812 ud-
given »Dansk Kortskrivning« er nemlig bleven uden al Betydning — idet
Martsministeriet tilstod Kand. phil. A. Fich og nuværende Bureauchef ved
Rigsdagen D. Dessau en Rejseunderstøttelse, for i Udlandet at lægge sig
efter Stenografi. Da de ikke havde kunnet tilegne sig Kunsten til den Tid,
den grundlovgivende Rigsforsamling traadte sammen, i Oktober 1848, anmodedes
Kand. jur., senere Overretsprokurator, P alu dan i Kristiania, der havde til-
egnet sig et paa Svensk overført fransk System, om at komme hertil med nogle af
sine Elever, for at optage Forhandlingerne. Fich, der i Paris havde lagt sig
efter et fransk System, havde ikke noget stenografisk Udbytte af sin Rejse, medens
Dessau, der havde studeret Gabelsbergers System hos selve Opfinderen og
overført det paa det danske Sprog, efter aflagt Prøve blev antagen som Ste-
nograf ved Rigsforsamlingen. I 1849 overdroges det Paludan og ham af Re-
gjeringen at uddanne Stenografer til Brug for Rigsdagen, og hins Elever ar-
bejdede da i de første Rigsdagssamlinger i Folkethinget, dennes i Landsthinget.
I Aarenes Løb har det imidlertid vist sig, at Gabelsbergers System er at
foretrække for de engelsk-franske Systemer, og det kan fremhæves, at der
maaske ikke er noget Sprog, hvori det bedre lader sig anvende, end netop i
det danske og tillige i det svenske. Undervisning i Stenografi meddeles der-
for ved det Offentliges Foranstaltning kun i Gabelsbergers System, som be-
nyttes af Rigsdagens 15 Stenografer med Undtagelse af to, der i 1849 bleve
uddannede af Paludan.
I Norge har Storthinget til forskjellig Tid bevilget ikke ubetydelige
Beløb til Uddannelse af Stenografer. Med offentlig Understøttelse lagde den
ovennævnte Paludan sig saaledes efter Stenografi i Sverig hos Gottrek, der
havde forbedret den af Silfverstolpe efter et fransk System for det svenske
Sprog bearbejdede Stenografi, og uddannede senere Elever efter samme System,
som han overførte paa det Norske og udgav 1852. Man kunde imidlertid
ikke den Gang bestemme sig til officielt at benytte Stenografer ved Optagelse
af Storthingets Forhandlinger, hvilket først skete, da Møderne vare bievne et-
aarige. Nuværende Kontorchef Cappelen, der tidligere havde benyttet PaL-
dans System, blev nemlig kort forinden sendt til Kjøbenhavn og Stockholm
for at gjøre sig bekjendt med Gabelsbergers System og dets praktiske An-
vendelse paa de nævnte Steder. Efter derpaa at have lært det her uddan-
nede han efter sin Hjemkomst Elever i Kristiania, og disse, 12 i Tallet, op-
tage nu siden 1866 officielt Storthingets Forhandlinger.
I Sverige udsatte Ridderhuset og Adelen 1823 en Præmie for dem,
der kunde tilegne sig Stenografien saaledes, at de kunde optage Husets For-
handlinger i den kommende Samling. Daværende Ritmester, senere Minister,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
