Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Stenografien i Danmark og Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Siifverstolpe og den senere Redaktør Hjerta, der hver havde lagt sig
efter sit System, begge franske, bearbejdede efter Taylors engelske System,
som de udgave paa Svensk 1825, vandt Prisen og arbejdede derefter som
Stenografel i Ridderhuset. Flere unge Mænd uddannede sig efterhaanden til
Ridderhusstenografer efter Silfverstolpes System, hvilket synes at have
været bedre end Hjertas og senere blev forbedret af Gottrek. I 1855 op-
fordrede imidlertid den daværende Ridderhussekretær Munk i de offentlige
Blade unge Mænd til at lægge sig efter Gabelsbergers System, saaledes som
det var overført paa det danske Sprog, for at kunne gjøre Tjeneste som Ste-
nografer i Ridderhuset. Da et tilstrækkeligt Antal meldte sig og bleve be-
fundne duelige, bleve de antagne. Siden Sverige har faaet et Tokammer-
system, anvendes Gabelsbergers Stenografi næsten udelukkende ved Optagelsen
af Rigsdagens Forhandlinger. Stenografernes Antal er 26.
De af Dessau udgivne Lærebøger ere hidtil lagte til Grund ved den
stenografiske Undervisning i Norge og Sverige, idet en Bearbejdelse af Syste-
met for det svenske Sprog, der er foretaget af A. Huber i Miinchen, ikke har
vundet Bifald.
Siden 1867 optages Finlands Stænderforsamlings Forhandlinger lige-
ledes af Scenografer efter Gabelsbergers System, hvilket Dr. Swan har be-
arbejdet for det Finske.
I Belgien, Spanien og Portugal benyttes endnu kun engelsk-
franske Systemer til Optagelsen af de lovgivende Forsamlingers Forhandlinger.
Udenfor Europa benyttes Gabelsbergers System i Ægypten; i de
engelske Kolonier i Amerika og Australien forskjellige engelske Sy-
stemer. I de nordamerikanske Fristater,, hvor Stenografien finder megen
Anvendelse, bruges de fonografiske Systemer af Pi tman n, James Munson,
Andrew J. Graham og Lindsley; men ved Siden af disse har Gabels-
bergers System i de sidste Aar vundet mere og mere Indgang.
I Venezuela benyttes et engelsk System; i den argentinske R e -
publik Gabelsbergers, hvilket tillige der er blevet, indført som Undervisnings-
gjenstand, og en Lærer deri ansat af Regeringen ved Normalskolen for Lærere
og Lærerinder i Buenos Ayres.
I Brasilien benyttes baade Taylors og Gabelsbergers Systemer.
I Kina og Japan benyttes meget en Art Takygrafi, kaldet »tsao schu«.
De forskjellige enkelte Træk, af hvilke det sædvanlige Bogstavtegn bestaar,
gjøres i et Træk, idet kui: Omridsene af Tegnet fremstilles, medens alle De-
tailler lades ubetegnede.
Efter Alt, hvad der foreligger, kan intet af de h:dtil kjendte stenogra-
fiske Systemer maale sig med Gabelsbergers, hvad enten der er Tale om at
anvende det som Parlaments- eller Debatteskrift eller som Korrespondance-
skrift. Hvad hin angaar, da fordres der ganske vist af dem, der ville be-
nytte den, visse Evner, som ikke ere givne Enhver; men de, der besidde dem,
ville ikke efter noget andet System hurtigere kunne lære at optage et mundt-
ligt Foredrag end efter dette, ligesom de heller ikke efter noget andet System
26*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
