- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 1. Menneskehedens Udviklingsgang og Udviklingsmidler /
404

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Stenografien i Danmark og Norge - Blindskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ville kunne gjengive det med større Hurtighed, Sikkerhed og Paalidelighed
end efter dette. At benytte det som Korrespondanceskrift kan saa at sige
Enhver lære i en forholdsvis kort Tid og man vil derved opnaa en be-
tydelig Tidsbesparelse, da man paa denne Maade kan skrive 4 —5 Gange
saa hurtig som med almindelig Skrift. Man maa derfor haabe, at Antallet
af dem, der lægge sig efter denne Kunst, for at benytte den i det private
Liv, bestandig vil stige, naar det først gaar op for Almenheden, hvilke store
Fordele der i den Retning kan opnaas ved Stenografiens Anvendelse i saa
at sige alle Livets Forhold. I Udlandet kræves der allerede nu i flere offent-
lige Stillinger stenografisk Færdighed, og private Forretningsfolk begynde ogsaa
i denne Henseende at stille Fordringer til deres Personale. Jo mere dette
O
sker, desto mere vil Spørgsmaalet om Stenografiens Optagelse som Under-
visningsgjenstand i de højere Skoler paatrænge sig i de Lande, hvor saadant
ikke allerede er sket. At Sagen i Begyndelsen vil støde paa Modstand fra
Skolemænds Side, er at forudse; men, som det er gaaet andetsteds, vil det
forhaabentlig da ogsaa gaa her, at naar de først have gjort selv kun et løse-
ligt Bekjendtskab med Gabelsbergers System, ville de snart lære at skatte
det paa Grund af de mange Fordele, som Kjendskabet til det og Benyttelsen
af det medfører i det private Liv, og derfor efter bedste Evne støtte dets
Indførelse i de nævnte Skoler, om end ikke strax som obligatorisk, hvilket
vistnok vilde være det bedste, saa dog som fakultativ Undervisningsgjenstand.
Blindskrift. Vi maa til Slutning omtale endnu et Slags Skrift eller
rettere sagt en ejendommelig Skrivemethode: Blindskriften.
Vi tillade os til denne kortfattede Fremstilling at benytte nogle inter-
essante Meddelelser af Forstander for Kjøbenhavns Blindeinstitut J. Molden-
haver, der udtaler sig paa følgende Maade herom*):
En Opdagelse, der først maatte gjøres, var, at Fingerfølelsen kan ud-
vikles til en saadan Finhed, at den kan benyttes i Øjets Sted til Opfattelse
af Bogstavformer (naar disse blot ere saa meget ophøjede og saa store af
Omrids, at Fingeren kan modtage et tydeligt Indtryk af dem); det var V a-
lentin Haiiy i Paris, der opdagede dette, idet han lagde Mærke til, at en
Blind paa Bagsiden af et skarpt trykket Korrekturark kunde skjelne de for-
skjellige Bogstavformer, og herved vaktes hos Haiiy Tanken om ved Tryk-
ning at tilvejebringe Reliéfbøger for Blinde. Efterhaanden har Relieftrykningen
udbredt sig til de fleste Lande, og paa enkelte Steder har den taget et be-
tydeligt Opsving, navnlig i England og Nordamerika. Imidlertid er der netop
paa disse to Steder afstedkommet en Del Forstyrrelser og gaaet mange Kræfter
og Pengemidler tilspilde paa Grund af Fremkomsten af en Del konkurrerende
Relieftryk-Systemer. Især er dette Tilfældet i England, hvor man lige fra
Begyndelsen af var kommen ind paa en gal Vej ved — i Stedet for at prøve de
alt existerende Alfabeter — at stræbe at udfinde et nyt Bogstavsystem, der var let
tilgængeligt for Berøringsfølelsen. Saaledes opkom der ved Siden af det latinske
*) Industriforeningens Maanedsskrift 7de Aargang. November.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/1/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free