Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Bogtrykkerkunstens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Desuagtet var begge de klassiske Folks, navnlig Grækernes, Literatur
saa righoldig, at de Skatte, der ere bevarede indtil vor Tid, kun udgjøre en
ringe Brøkdel af det Hele. Saaledes havde Grækerne alene mere end 4000
Sørge- og Lystspil, hvoraf vi kun have 44 tilbage i Oiginalsproget, foruden
nogle andre i romerske Efterligninger. Alle de andre ere gaaede tabte. Det
er ikke gaaet bedre med de andre Grene af Literaturen, med Værker, der
omhandlede de exakte Videnskaber, Filosofi, Politik, Historie, Moral, Læge-
kunst o. s. v. Ikke desto mindre maa man undres over, at der har kunnet
reddes saa meget fra den lange Nat, der ligger imellem den gamle Kultur-
periode og Kulturens Gjenfødelse.
Efterat først Grækerne og derpaa Romerne vare styrtede ned fra den
store Højde, de havde naaet, væltede de barbariske Nabofolk ind over de
fordums mægtige Lande, og Sydeuropa blev Skuepladsen for en forfærdelig
Ødelæggelse. Denne Oversvømmelse varede i flere Aarhundreder, inden den
nye europæiske Statsudvikling fremgik af al denne Forvirring og af alle disse
Sammenstød imellem de europæiske og de Øst fra fremtrængende Folkeslag.
I denne Tid, der i Historien kaldes Folkevandringernes, og som betegnedes
ved, at kun den raa Magt havde Noget at sige, fandt Kultur og Videnskab
naturligvis ikke Beskyttelse ret mange Steder. Naar undtages de Lærde, var
der i den første Tid af Middelalderen kun meget faa, der forstode at læse
og skrive.
Kirkens Tjenere gav sig næsten udelukkende af med at skrive offentlige
Akter eller med at kopiere Biblen og andre Manuskripter. Det var iblandt
dem, at Kejsere og Fyrster valgte deres Kantslere og Notarer.
Det maa indrømmes, at Klostrene i Middelalderen have indlagt sig
store Fortjenester ved at bevare, hvad der var levnet af den klassiske Lite-
raturs Frembringelser. Derimod brøde de sig ikke om at skaffe disse Arbej-
der Udbredelse. Det forekom dem tvertimod farligt, at disse hedenske Bøger
kom udenfor Klostrenes beskyttende Mure.
Efterhaanden indtraadte der dog en bedre Tingenes Tilstand. Henimod
Slutningen af det Ilte Aarhundrede begyndte der en ny aandelig Bevægelse
at røre sig, og fra denne Tid at regne gik den langsomt, men sikkert fremad.
Det var navnlig Benediktinermunkene, der nu hævede Videnskaben frem af
den kaotiske Forvirring. Deres Rigdomme gjorde dem uafhængige, og der
fandtes glimrende begavede Personligheder i deres Klostre.
For en stor Del var det ogsaa ydre Omstændigheder, der havde en
gavnlig Indflydelse paa Kulturens Udvikling, og først og fremmest var det da
Korstogene. Korsfarerne havde set og læst meget i Østerland, og de nye
Erfaringer, de havde høstet, bragte de hjem med sig. Der knyttedes Handels-
forbindelser med Orienten, og mange Stæder bleve paa denne Maade rige og
blomstrende. Med Velstanden fulgte Kjærlighed til Videnskaberne. Der op-
rettedes Højskoler, først i Italien og snart derefter ogsaa i Frankrig og Tysk-
land. De samle Klassikere kom atter frem fra de støvede Bibliotheker, bleve
læste og forklarede samt fremstillede som Mønstre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
