Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Bogtrykkerkunstens Begyndelse - Tryk med bevægelige Typer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som Prøve paa disse gamle Tryksager meddele vi en Afbildning af en
Side af Fattigbibelen (Fig. 382), og en Side af Johannes Regiomontanus’
Kalender (Fig. 383), der først udkom 1473 og derved afgiver et Bevis paa,
hvorlænge den ældre Methode for Skriftens Mangfoldiggjørelse vedligeholdt
sig ved Siden af Trykningen med bevægelige Typer.
Tryk med bevægelige Typer. Fra Tavletryk til Tryk med bevægelige
Typer er der kun et Skridt; thi tænker man sig en Tryktavle skaaret i Stykker,
saaledes at hvert Bogstav bliver frit for sig selv, er det klart, at man atter
kan sammensætte sine Bogstaver paa anden Maade, saaat en ny Text frem-
kommer. Der har været anstillet vidtløftige Efterforskninger og hersket den
største Uenighed, om hvem der først har fattet denne store Tanke og sat den
i Værk. Allerede for flere Aarhundreder siden kæmpede henved 20 Byer i
Tyskland, Frankrig og Italien om den Ære at være Bogtrykkerkunstens Vugge;
Listen over Personer, der nævnes som Opfindere deraf, er endnu langt større.
Af alle de ovennævnte Byer fortjene foruden Mainz dog kun Strassburg og
Bamberg at komme i Betragtning. — Bamberg kæmpede for sin Albrecht
Pfister, der virkede samtidig med Gutenberg, Fust og Schoffer (fra 1454).
Men de Pfisterske Typer ligne de første Gutenbergske Missaltyper, og det
ligger derfor nær at antage, at Pfister var en af Gutenbergs første Lærlinge,
der grundlagde en egen Forretning i Bamberg; allerede fra Aar 14G2 er han
sporløst forsvunden.
Gutenbergs Fjernelse fra det Trykkeri, som lededes af Fust og Guten-
berg, var sandsynligvis det Øjeblik, i hvilket Pfister traadte fra.
Byen Strassburg tilkommer der med Rette en Plads i Opfindelseshistorien,
da Gutenberg levede der en lang Tid og der arbejdede paa Fuldendelsen af
sin Opfindelse. Men Strassburgerne vilde i Begyndelsen ikke have en Del,
men det Hele; de antoge almindelig, at Kunsten var bleven opfunden indenfor
deres Mure og fejrede 1640 det andet Jubilæum med stor Pragt. Som Op-
finder gjaldt Joh. Mentel, den første Strassburger Bogtrykker, hvis Navn
dog først forekommer 1466. Han skulde have meddelt Gutenberg sin Op-
findelse, og denne skulde derefter have misbrugt hans Fortrolighed og være
taget til Mainz for der i Forening med Fus’t at drage Fordel af den nye
Kunst. Dette var imidlertid kun løse Formodninger. Ved senere fundne hi-
storiske Aktstykker er Strassburgs Stilling ligeoverfor Opfindelsen bleven
langt klarere.
I Aaret 1690 fandt man i Abbediet i St. Gallen Trithemius’ »Annales
Hirsaugienses«, og deri findes den tydeligste Efterretning om den omhandlede
Sag; men det vigtigste Dokument skulde dog Strassburg selv levere i de midi
i forrige Aarhundrede opdagede Procesakter fra 1439 angaaende en Sag mel-
lem Gutenberg og Dritzehn, af hvilke det tydelig fremgaar, at Strassborgerne
kun have havt den Ære at indeslutte den sande Opfinder en kort Tid mellem
deres Mure.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
