Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Tryk med bevægelige Typer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mest haardnakket have Hollænderne forsvaret deres Fordring paa Bog-
trykkel kunstens Opfinder, de fejre deres eg.en Opfinder, Laurens Janszoon,
med Tilnavnet Koster, der er før Gutenberg, og Opfindelsesstedet er efter
deres Mening Haailem. I over halvandet hundrede Aar vidste mærkeligt
nok ingen HoJiændei af, at Opfindelsen var hollandsk, ingen hollandske For-
fattere og ingen hollandske Bogtrykkere synes endog blot at have anet det,
da elleis i Sæideleshed de Sidste i de dengang brugelige Slutningsbemærk-
ninger i de af dem trykte Bøger utvivlsomt vilde have bestridt den alminde-
lige Antagelse, at den stammede fra Mainz. Det Eneste, man kan henvise
til, er, at der i Haarlem skal have været et Sagn (naar?) om, at der allerede
meget tidligt skal være blevet trykt Bøger indenfor dens Mure. En Haar-
lemer Læge Ad ri anus Junius (de Jonghe) eftersporede dette Sagn, og
hvad han erfarede af »meget gamle, troværdige Oldinge«, meddelte han i sin
latinske Beskrivelse af Holland, som blev trykt i Lejden 1588, men som var
nedskreven mellem 1566 og 1570. Efterat Forfatteren først har yttret Frygt
tor, at han vel vilde tale for døve Ører, da den Mening, at Bogtrykker-
kunsten skulde være opfunden i Mainz, var saa fast rodfæstet i Publikum, at
den ikke var til at udrydde, fortæller han omtrent saaledes: For 128 Aar
siden boede i Haarlem i et smukt Hus paa Torvet’ ligeoverfor det kongelige
Slot, en Mand ved Navn Laurens Janszoon, med Tilnavnet Koster (Klokker),
efter det indbringende Æresembede, der var arveligt i hans Familie. Han
havde engang paa en Spadseretour i en lille Skov udenfor Byen for Tids-
fordriv skaaret nogle omvendte Bogstaver i Bøgebark; med disse trykkede
han ligesom med et Signet nogle Linier, som han forærede sin Svigersøns
Børn, for at de kunde bruge dem som Forskrift. Derefter var han, som et
opfindsomt Hoved, kommen paa lysere Ideer, havde opfundet en tykkere og
mere holdbar Art Blæk end den sædvanlige og havde nu trykket en Mængde
Billeder med tilføjet Text. Den første saaledes trykte Bog var »Saligheds-
spejlet«. Sine Trætyper havde han senere forandret til Bly- og derefter til
Tintyper. Hans Forretning voxede snart saaledes i Omfang1
, at han maatte
holde Medhjælpere. Iblandt disse befandt sig en ved Navn Johann, som, da
han havde erholdt tilstrækkelig Kjendskab til Bogtrykkeriet og til Støbningen
af Typerne, en Juleaften, da alle Andre vare i Kirken, brød ind i Værkstedet,
samlede alle sin Herres Redskaber sammen og løb bort med dem. Først
begav han sig til iLmsterdam, derpaa til Køln og tilsidst til Mainz, hvor han
oprettede Værksteder og levede af Frugterne af sin Forbrydelse. Denne Hi-
storie har Fortælleren hørt af gamle, troværdige Mænd og navnlig af sin Lærer,
Nicolaus Gal, der som Dreng havde kjendt en BOaarig Bogbinder Cornelius,
der havde staaet i Klokkeren Laurens Officin og nøje kjendte hele Sagens Gang.
Denne Fortælling har, som det let ses, mange svage Punkter, som
Kritiken ikke har undladt at fremhæve; den har gjort det af baade med Op-
finderen Koster og Bogbinderen Cornelius; men lige fra Fortællingens Frem-
komst var det en Æressag for Hollænderne at forsvare den. En Række
Skrifter fremkom allerede fra 1628 for at forsvare Junius Fortælling og foran-
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
