Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Tryk med bevægelige Typer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Endnu vigtigere er et Sted i den af Abbed Tritheim (f. 1462 f 1516)
skrevne latinske Aarbog, paa Grund af at han mere gaar ind i det Tekniske
ved Sagen. Han siger ved Aaret 1450: »Paa denne Tid blev den beundrings-
værdige, hidtil uhørte Kunst, at kunne trykke Bøger ved Hjælp af en-
kelte Logstaver, opfunden og udtænkt af en Borger i Mainz, Johan
Gut en ber g. Efterat denne næsten havde anvendt sin hele Formue derpaa
og ved Siden heraf endnu stødt paa mange Vanskeligheder, var han lige ved
at opgive det Hele, men han fik dog Opfindelsen lykkelig færdig ved en anden
Mainzborgers, Johan Fusts, Raad og Hjælp. Tidligere havde man udskaaret
Bogstaver i Trætavler og dermed trykket en almindelig Ordbog (Vocabu-
larium catholicon); men, da Bogstaverne vare skaarne ind i Tavlen og
altsaa vare ubevægelige, kunde de kun bruges til dette ene Værk. Der gjor-
des imidlertid andre Opfindelser. Man udfandt at støbe Forme til alle Bog-
staverne i det latinske Alfabet; de kaldtes Matricer, og i dem støbtes igjen
Typer af Kobber eller Tin, der havde tilstrækkelig Fasthed til at modstaa
ethvert Tryk; Typerne havde man tidligere skaaret med Haanden. Men, som
jeg for næsten 30 Aar siden har hørt af Peter Sehoffer fra Gernsheim, der var
en Svigersøn af denne Kunsts første Opfinder, havde Opfindelsen i sin første Tid
store Vanskeligheder at overvinde. Thi førend de havde det 12te Ark af Bibelen
færdigt, havde de udgivet over 4000 Gylden. Men Peter Sehoffer, der den
Gang arbejdede hos Johan Fust, hvis Svigersøn han, som ovenfor nævnt, senere
blev, udfandt en lettere Maade at støbe Typerne paa og fuldendte derved
Kunsten, saaledes som den nu er. . . . Kunstens tre Opfindere, Johan Guten-
berg, Johan Fust og Peter Sehoffer, boede i Mainz i et Hus Zum Jungen,
som derfor indtil nu kaldes »Trykkeriet.«
Dette Trykkeri »zum Jungen« existerer endnu, og det kan her be-
mærkes, at man i 1856 gjorde et meget interessant Fund der. Paa Bunden
af en forfalden Kjælderhvælving opdagede man nemlig Tverbjælken til en
Presse, og paa denne Bjælke følgende Indskrift: »J. G. 1441«, et, som det
synes, talende Vidne om Bogtrykkerkunstens tidligste Dage.
Gutenberg hed altsaa den Mand, der opfandt denne verdensberømte
Kunst, og om vi end ere mangelfuldt underrettede om hans personlige For-
hold og Tildragelser, saa vide vi dog saa meget, at han hele sit Liv igjennem
kæmpede med alle Slags Vanskeligheder, saasom Mangel paa Penge og Tro-
løshed hos sine Arbejdere; beundringsværdigt er derfor hans ubøjelige Mod og
hans stadige Stræben efter at udvikle sin Ide.
Henne Gudenberg eller Johan Gutenberg nedstammede fra en
meget gammel og anset rhinsk Patrizierfamilie Gensfleisch, der allerede
omtales i det 13de Aarhundrede. Hans Fader var Friedrich Gensfleisch,
hans Moder Else Weirichin zum Gudenberg. Vor Johannes blev efter
al Sandsynlighed født i Mainz lige i Begyndelsen af det 15de Aarhundrede.
En alvorlig Opstand af Mainzerne 1420 imod Adelsfamilierne tvang ogsaa
Gutenberg til Udvandring. Først 14 Aar senere kommer han tilsyne i Strass-
burg, og vi lære ham da at kjende som en uformuende Mand, der i al Hemme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
