Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Tryk med bevægelige Typer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lighed gav sig af med forskjellige mekaniske Kunster. Hvorledes han som
Adelsmand har faaet denne Tilbøjelighed og er slaaet ind paa den Vej, er os
lige saa ubekjendt som hans hele Ungdomshistorie. I hvert Fald benyttede
han sig af sine Kundskaber til at fortjene Penge og underviste endog andre
deri, for at disse kunde grunde en Forretning sammen med ham; da de
imidlertid opdagede, at han holdt enkelte Kunster hemmelige for dem, trængte
de ind paa ham og bleve ogsaa delagtiggjorde i dem. Det kan vel neppe
være nogen Tvivl underkastet, at der herved sigtes til Bogtrykkerkunsten paa
et endogsaa temmelig fremrykket Standpunkt. Strasborger Krønikeskriveren
Specklin siger, at han har set enkelte af de første Gutenbergske Bogstaver;
de vare af Træ med Sidehuller, saaledes at de kunde trækkes paa en Traad.
Men dette Billede passer ikke paa det her omtalte Tidspunkt. Da nemlig en
af Kontrahenterne, Dritzehn, afgik ved Døden og dennes 2 Brødre, som hans
Arvinger forlangte at træde ind i Kontrakten, viste Gutenberg dem tilbage,
da et saadant Tilfælde var forudset i Kontrakten; der var fastsat en Penge-
7 O
udbetaling. Brødrene Dritzehn klagede, men Retten gav Gutenberg Medhold.
Af de herhen hørende Aktstykker, hvori der findes 17 Vidneforhør, fremgaar
Følgende: Gutenberg havde ladet bygge en Presse, der stod i Dritzehns Hus;
ved dennes Død laa der i Pressen en firdelt Form, der var holdt sammen
ved en Ramme og Skruer; og, da Gutenberg var ængstelig for at bevare
Hemmeligheden ved dennes Brug, sendte han strax en Befuldmægtiget hen for
at skille Form og Presse ad og lægge Stykkerne saaledes, at man ikke
kunde se, hvorledes de hørte sammen. Senere er der ogsaa Tale om An-
skaffelser af Bly, ligesom ogsaa et Vidne udtaler, at han har set Gutenberg
smelte Formen og de 4 Stykker, som foruden denne fandtes i Pressen (mu-
ligvis bevægelige Typer). En Guldsmed (altsaa i den Tid tillige Gravør)
udsiger, at han af Gutenberg har fortjent henved 100 Gylden alene for Sager,
der henhørte til Bogtrykkerkunsten. Desuagtet findes der intet Spor af, at
man i Strasborg var naaet saa vidt, at man kunde trykke, hvad enten det nu
har ligget i mangelfulde Apparater eller i ydre ugunstige Forhold, maaske i
Dritzehns Død, der rimeligvis medførte Selskabets snare Opløsning.
Gutenberg, der nu stod alene, vendte omtrent 1445 tilbage til Mainz aldeles
blottet for Midler. At han imidlertid ikke tvivlede paa sin Opfindelse, ses
af, at han i 1450 sluttede en Overenskomst med’en rig Mainz-Borger, Jo-
hannes Fust, om at oprette et Bogtrykkeri, hvortil den sidste maatte give
de fornødne Midler. Johannes Fust selv var Retslærd, men hans Broder
Jakob var en dygtig Guldsmed, der kunde give mange nyttige Raad, da
Guldsmedekunsten dengang omfattede langt mere end nutildags; Datidens
Guldsmede vare nemlig tillige Gravører, Ciselerer og Støbere og stode i
Berøring med Malere og Formskjærere.
Kort efter blev ogsaa Bogtrykkerkunstens tredie Stannnefader, Peter
Sc hoffer, indført i Fust s Hus. Han var en duelig Skjønskriver og et lyst
Hoved og ydede en saa væsentlig Bistand ved Bogtrykkerkunstens videre Ud-
dannelse, at Fust ikke betænkte sig paa at tage ham til Svigersøn og Associé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
