Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Tryk med bevægelige Typer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saaledes var nu baade Intelligens og Penge tilstede, og det varede da ikke
længe, tørend Opfindelsen traadte frem paa en saadan Maade, at der ikke
har været meget for Efterverdenen at rette ved den.
Navnlig opnaaede Skriftskæringen og Støbningen strax en høj Grad
af Fuldkommenhed, især ved Schoffers Fortjenester. Ogsaa den gamle, ikke
kostbare Bogtrykkersværte afløstes af den nu brugelige.
Efter bl. A. det ovenfor aftrykte Citat af Prithenius er det, hvad der
dog utvivlsomt, blevet antaget, at Fust og Gutenberg i deres Compagniskabs
første Tid trykkede med hele Trætavler. Have de gjort det, er det Aflads-
breve, Skolebøger o. lign. Smaaværker, de have trykket, først som sagt med
Tavler og derpaa rnaaske med bevægelige Typer. At Compagnonerne imid-
lertid ikke vilde lade det bero ved saadanne Smaating, ses vistnok allerede
deraf, at Fust indskød en forholdsvis stor Kapital i Foretagendet, og at de
først anvendte Træ- og Metaltyper, skaarne paa fri Haand, og senere støbte
Metaltyper. Men den Ide at støbe Bogstaverne, hvad der utvivlsomt alene var
Gutenbergs Ide, saameget mere, som Schoffer selv tilstaar, at han kun har
forbedret Typerne, maatte først bringes til fuldkommen Modenhed, inden man
turde haabe at erholde tilstrækkelig regelmæssige og egale Tryk. Medens
Gutenberg, efter de Flestes Mening, dannede sine Forme ved at støbe den over
udskaarne Bogstaver, har Schoffer først anvendt den nu brugelige Methode,
nemlig ved Hjælp af Staalpunzer at indslaa omvendte og fordybede Bog-
staver i Kobberplader, hvori der derpaa støbtes, ligesom han ogsaa har fundet
en bedre Metalblanding til Bogstaverne og en bedre Bogtrykkersværte. Idet
han tillige som Skjønskriver lod sig det være magtpaaliggende at give Bog-
staverne en smukkere Form, har han altid erhvervet sig en saa stor for-
tjeneste af Kunstens Udvikling, at Efterverdenen er ham stor Tak skyldig.
Med Aaret 1452 vare de største Hindringer overvundne, og Verdens
første Bogtrykkere kunde nu begynde større Foretagender. Et eneste Alfabet
godt udskaarne Stempler kunde ganske elter Behag skaffe flere Tusinde af
samme Form og Størrelse. Gutenberg, denne stræbsomme, rastløs tænkende
Mester, der havde opofret Formue, Tid og Kraft paa denne nye Kunst, stod
nu nær ved Maalet og glædede sig til at nyde Frugterne af sit Arbejde.
Bibelen, der skulde være den nye Kunsts første støne Væik, vai næsten
færdig, og der forelaa Materiale til flere større Værker. Da Bøger paa den
Tid stode i høj Pris, kunde man nu ved den nye Kunst Hjælp sælge Bøger
langt billigere og dog med en forholdsvis stor Avance, saaledes at stoie
Summer kunde tjenes. Gutenbergs Existens syntes sikret, da han atter
pludselig mistede Alt.
Fust og Schoffer, der begge var delagtige i Hemmeligheden,
havde ikke længer Brug for Gutenberg. Den endnu ufuldendte latinske Bibel
maatte tjene som Paaskud til hans Bortfjernelse. Fust paastod, at Tryk-
ningen af Bibelen havde været for kostbar, og forlangte sine Penge tilbage
med Renter og Rentes Rente, endnu førend der kunde drages nogen Fordel
af Foretagendet. Han opstillede et fuldstændigt Aagerregnskab paa mere end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
