Hahn i Rom, Joh. Neumeister i Foligno, Johan v. Speyer i Venedig, Sixtus Riessinger i Neapel, der alle efter al Rimelighed have lært Kun- sten i de to Bogtrykkerier i Mainz. Med Bestemthed ved man, at de tre Tyskere, der i 1470 oprettede det første Trykkeri i Paris, vare Lærlinge af Fust og Sehøffer. I England oprettedes det første Bogtrykkeri af W. Caxton, der havde lært Kunsten i Kølin; ligeledes bragte Tyskerne Kunsten til Spanien og Ungarn i Halvfjerdserne og noget senere til Sverig, Danmark og Polen. Kunsten gjorde saa rivende Fremskridt, at der i Slutningen af Aarhundredet, i altsaa knapt 50 Aar, vare 1000 Bogtrykkerier i Virksomhed paa 200 forskjellige Steder. At Bogtrykkerkunsten fremkom i en meget heldig Periode og forefandt et rigt Materiale, er allerede tidligere omtalt. Da vi ikke her kunne paatage os at følge den nye Kunst paa alle dens Veje, maa vi indskrænke os til at nævne enkelte Typografer, der have ydet store Bidrag til Kunstens Fremme. I Italien, det Land, hvor Forhol- dene vare heldigst for en kraftig Udvikling af den unge Kunst, udmærkede sig særlig den lærde Bogtrykkerfamilie Manutio i Venedig, hvis fleste Med- lemmer bare Fornavnet Al do. Deres Arbejder (al di nsk Tryk) indtage endnu den Dag idag en høj Rang blandt Skattene i Bibliothekerne. De bestaa hovedsagelig af Udgaver af latinske og græske Klassikere og ere trykte med stor Zirlighed og Korrekthed. Den første Aldo opfandt Kursiv- skriften og bragte den af Pannartz og Sweynheym i Subiaco opfundne la- tinske Skrift til almindelig Kundskab. Daniel Bomberg i Venedig udgav den hebraiske Bibel og Talmud i 12 Folianter. I Antwerpen oprettede Chri- stoph Plantin et saa stort Bogtrykkeri, at han roste sig af, at han kunde lade Bøger trykke i mere end 100 Sprog. Hans Arbejder høre til de typografiske Mesterværker, og han lod hovedsagelig trykke mange fortrinlige Udgaver af latinske Klassikere og som Hovedværk Bibelen i 8 Folianter. I Tyskland udøvedes Kunsten ved Slutningen af Aarhundredet i henved 60 Byer. En særlig Udvikling fandt det navnlig i Augsburg, Niirnberg, Basel, Strasborg og Ulm. Den tredie Bogtrykker i Niirnberg, den lærde Anton Koberger, der begyndte sin Virksomhed i 1473, udvidede efterhaanden sin Forretning saaledes, at han fik Tilnavnet Bogtrykkerkongen. Han havde stadig 24 Presser i Gang, beskjæftigede over 100 Arbejdere og havde Udsalg i de fleste af Europas store Stæder. Man kjender over 200 Værker af hans Forlag og deriblandt alene 13 Bibler. J o h an n Frobenius, der begyndte sin Virksomhed 1491 i Basel, blev paa Grund af sine Kundskaber og For- retningsdygtighed kaldet »Tysklands Manutius«. Han trykkede alle de Værker, der bleve udgivne af hans lærde Ven Erasmus fra Rotterdam, foruden en Mængde romerske Klassikere og en værdifuld Udgave af de latinske Kirkefædre. En særlig Fortjeneste ved Udbredelsen af Bogtrykkerier indlagde de saakaldte fratres vitæ communis sig, en c. 1470 stiftet Munkeorden, hvis særlige Bestemmelse det var at kopiere Kirkefædrenes Skrifter, at udbrede den hellige Skrift og at virke for en kristelig Folkeundervisning. Den nye