Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Tryk med bevægelige Typer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunst blev naturligvis et velkomment og hensigtsmæssigt Middel hertil, og de
anlagde Bogtrykkerier paa mange forskjellige Steder, saaledes i Marienhausen
ved Rhinen, Rostock (1476), Briissel, Niirnberg o. fl. St.
Leipzig, der nu allerede i lang Tid har været Bogtrykkeriets og Bog-
handelens Hovedkvarter, blev først delagtig i den nye Kunst længe efter
mange langt mindre Byer; den første med Dato forsynede Bog, der er ud-
kommen i Leipzig, skriver sig fra Aaret 1481. Fra den Tid findes der vel
mange Trykkerier i Leipzig, men det daværende Hovedkvarter var dog Witten-
berg, Reformationens Vugge, hvor Bogtrykkeriet vandt Indgang omtrent fra
Aar 1505. Alene Luthers Virksomhed var istand til at beskjæftige mere end
et Bogtrykkeri uden at medregne den Mængde Skrifter, som udgaves af Mænd
som Melanchton, Bugenhagen, Justus Jonas og flere andre Bærere af den
wittenbergske Højskole. Som Bogtrykkere i Wittenberg og Udgivere af
Luthers og Melanchtons Skrifter finde vi den fra Leipzig kommende Melchior
Lotther, den lærde Georg Rhau, H a n s W e y s s , Peter Seitz, Johann
Kraft og fremfor Alle den navnkundige Hans Lufft, der fik Tilnavnet
Bibeltrykkeren. Han trykte 1534 den fuldstændige tyske Bibel, udgiven af
Luther, og senere vare i mange Aar flere Presser Dag ud og Dag ind syssel-
satte med i Tusindtal at mangfoldiggjøre dette verdenshistoriske Værk.
1 Bogtrykkerkunstens Barndom, hvor Bogtrykkerne selv vare Forlæg-
gere, benyttedes meget saakaldte Signaturer; det var Sindbilleder med eller
uden Valgsprog, der sattes paa Bøgerne som et Mærke, der gjorde det mu-
ligt for Kjendere at se, fra hvilket Forlag de stammede. De nuværende For-
læggere, der betale Bogtrykkerne for Trykningen af en Bog, benytte sig kun
meget lidt af saadanne Mærker, der oftest kun bestaa af et Par sammen-
slyngede Bogstaver. Men de første Bogtrykkere anvendte baade Umage og
Lune paa at finde et heldigt Mærke. Peter Schoffers Søn føjede Billedet af
en Hyrde til Faderens Signatur, og Baumann i Breslau forte som sit Mærke
Billedet af et halvfuldendt Hus med en Mand foran. Den berømte Manutius
i Italien havde valgt et Anker, der omslynges af en Delfin, Elzevir i Hol-
land et Olietræ og Etiennerne i Frankrig ligeledes et Træ, hvortil den lærde
Henri Etienne (Henricus Stephanus) endnu føjede en Apostel og et la-
tinsk Motto.
Bogtrykkerkunstens Historie kan deles i tre Perioder: Efterat den i
Løbet af et Aarhundrede var skredet rask frem, fulgte der en lang Tid, i
hvilken den forfaldt, indtil den endelig i den sidste Halvdel af forrige Aar-
hundrede begyndte at blomstre paany.
Det høje Trin af Fuldkommenhed, som Bogtrykkerkunsten havde op-
naaet i Løbet af det første Aarhundrede, gav ikke, som man skulde have
ventet, Anledning til dens videre Udvikling. Bogtrykkerne ansaa sig som
sande Kunstnere, hvori de ogsaa bestyrkedes ved alle de Privilegier, som de
erholdt af Kejseren og af Rigsfyrsterne. Iveren for at gjøre nye Fremskridt
blev dog ikke større herved i Længden, og den herlige Kunst, den Kunst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
