- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 1. Menneskehedens Udviklingsgang og Udviklingsmidler /
433

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Skriften

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Exempler paa Brødskrifter.
Fra ktur.
Nonpareille.
©om ©xemplet Ijer sotfer, ere be for*
fljetltge JSogftaoer af meget forffjetftg
Petit.
$øjbe (forffjeCtge ©råber). §oab
Støferett fer, er itniblertib fun
Gorpus.
©ogftahbittebetø§øjbe, men
iffe ©øjben paa bet SD
jpe*
Cicero.
legeme, fom 23ogftat>6iEe=
bet er anbragt paa, og
Mittel.
b og er b et b ettn e
«$øj[be, fo m fp ttter b en
Antikva.
Nonpareille.
betydeligste Rolle i Typografien, thi
Typernes Vægt (og dermed deres Dyr-
Petit.
hed) afhænger heraf ligesom
den Plads, de optage i Vinkel-
Corpus.
hage og Form. Den her
omhandlede Højde giver
Cicero.
Bogstaverne deres ty-
pografiske Karakter;
Mittel.
den bestemmer, som
Kursiv.
Nonpareille.
K egle (ty s k : K a g el). D et N a tu r lig e er,
a t d e r t. E x . fin d e s en sæ rlig P etit-
Petit.
Kegle, Corpus-Kegle o. s. v., men
selvfølgelig kan et Bogstav godt
Corpus.
være støbt paa en anden,
og da i Almindelighed
Cicero.
større, Kegle end dets
egen, f. Ex. Bourgeois
Mittel.
det hedder, deres
paa Corpuskegle, men
dette er fra et syste-
matisk Standpunkt forkasteligt, skjøndt det kan have sine praktiske Fordele.
Som Maal for de forskjellige Kegler benyttes i Norden og Tyskland i Al-
mindelighed V4 Petit, men der findes ogsaa et andet System, det franske saa
kaldte Punkt-System, hvori man, hvad der er en Fordel, gaar ud fra et virke-
ligt Maal (Didots ovenfor omtalte Typometri) og ikke fra en Fjerdedel af en
vilkaarlig Størrelse.
De Skriftsorter, som findes i alle Trykkerier og som forefindes i stort
Antal i de almindeligste Størrelser ere de, der findes angivne i omstaaende
Oversigt, hvor deres Navne ere skrevne med de samme Typer, som de angive.
Hvad Navnene angaar, ere de i Regelen vilkaarligt valgte. »Korpus«
skriver sig derfra, at denne Skrift oprindelig har været brugt til at trykke
Corpus juris og »Cicero« til at trykke Ciceros Taler, o. s. v.
Skrift, som er større end Canon, kaldes i Almindelighed Plakatskrift,
og Typerne skjæres ofte af Træ, naar de erholde en Størrelse af en Fingers
Længde eller derover.
Det her anførte, allerede betydelige Antal Typer bliver nu mindst tre
Gange saa stort derved, at man foruden de almindelige Typer (magre) endnu,
for at fremhæve Bogstaverne, anvender sværere Typer (fede), ligesom man
ogsaa foruden en Mellemting mellem disse to (halvfede) anvender en finere
Skrift (smalle Typer), der giver Bogstaverne en slankere og finere Form.
Saaledes kan altsaa et og samme Slags Skrift f. Ex. Mittel Fraktur eller
Mittel Antikva forekommme i følgende Modifikationer:
fn ta l, m a g e r , fy a to fr b , f e b .
smal, m a g e r , halvfed, fed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:43:55 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/1/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free