Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Skriften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 den gamle bogtrykkerkunsts teknik.
Forbedringen af denne sidste Skrift ligesom ogsaa de fleste andre
typografiske Fremskridt i forrige Aarhnndrede tilhører navnlig England og
Frankrig. I England optraadte først Bask er ville fra 1756 med nye
særdeles smagfulde Typer, og hans Exempel fulgtes i Frankrig af F. A. Di dot,
der berigede Bogtrykkeriet med en Mængde nye Typer af en hidtil ukjendt
Skjønhed, Ynde og Skarphed. Firmin Didot, en Søn af den Fornævnte,
og udrustet med den samme Opfindelsesevne og den samme Smag som Fa-
dej en, virkede i samme Retning som denne og gjorde sig i højeste Grad for-
tjent af alle Kunstens forskjellige Grene. Han er Opfinderen af en særlig
fransk Skrift, og hans Bogstavmaaling (Typoraetri) er et Middel til ufor-
anderlig at faststille Størrelsesforholdet mellem de forskjellige Skriftsorter.
Det var først gjennem begge Didoterne at Antikvaen erholdt sine skarpe,
kobberstiklignende Former, medens de ældre Former mere erindre om Træ-
snittene. Firmin Didot forandrede ogsaa det indtil da gjældende Forhold
mellem Bogstavernes Højde og Brede, hvortil de aldinske Tryk gave det første
Mønster; han gjorde Bogstaverne smallere og altsaa slankere, hvorved de
ogsaa, enkeltvis betragtede, kom til at se smukkere ud, men tillige bleve
mindre let læselige og langt mere anstrengende for Øjnene. I England hyl-
dedes i Almindelighed ikke denne Smag, og derfra have de tyske Skriftstøbere
fortrinsvis hentet Modellen til deres Antikva. I Tyskland var det først den
bekjendte Karl Tauchnitz i Leipzig, der tilegnede sig de Fremskridt, der
vare gjorte i Udlandet, og som indførte Brugen af de der forbedrede latinske
Typer.
En af de største Uligheder mellem et nyere godt Bogtrykkeri og et
gammelt ligger i den store Mængde af forskjellige Typer, hvoraf hint maa
være i Besiddelse. Saavel den forøgede Kunstsands som ogsaa Tidens Spe-
kulationsaand har i denne Henseende stillet Fordringer af overdreven Stør-
relse; og man maa forbavses over at se den uhyre Mængde Typer, som Bog-
trykkerne maa anskaffe. En Del heraf hører til, hvad man kan kalde
Modeskrift, hvori navnlig Franskmændene have udviklet en stor Produktions-
kraft, og hvori der ved Siden af meget Smagfuldt og Smukt ogsaa er frem-
kommet en Mængde ej alene Besynderligt, men endogsaa ligefrem Hæsligt, der
ikke er nogen Efterligning værdt. Ofte kommer det imidlertid heller ikke an
paa at fremstille noget Smukt, men kun paa at fremstille Noget, der let fal-
der i Øjnene, og som saa navnlig anvendes til Annoncer, Plakater o. 1. Da
Ornamenter og Prydskrifter langtfra ere billige, betaler Anskaffelsen af saa-
dan Skrift sig ikke altid, men de ere et nødvendigt Onde, som Bogtrykkeren
maa finde sig i, da han derved sættes i Stand til ofte heldigt at kunne kon-
kurrere med Lithograferne. Hovedstyrken af Bogtrykkerens Armee er imid-
lertid den almindelige Bogskrift, som derfor ogsaa ofte benævnes »Brødskrift«
eller »Værkskiift«. Det almindelige Bogtryk anvender kun i meget ringe
Grad Zirater og stræber endogsaa efter selv i Titlerne at indføre en smagfuld
Simpelhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
