Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Bogtrykkerkunsten i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjøbte Christiern Pedersens Bogtrykkeri. Her var ingen Rigdom paa
Materiale, og det lyder derfor stort, naar man hører, at Tyge Brahes Bog-
trykkeri raadede over to Slags Frakturtyper og flere Slags x\ntikvatyper for-
uden over en Del store Initialbogstaver. Bogtrykkerkunstens mindre gode
Tilstand herhjemme lod en hel Række Bøger blive trykt i Udlandet.
Den Mangel, man saaledes led under, blev efterhaanden afhjulpen, Bog-
trykkernes Rækker forstærkes betydeligt, og navnlig for Kjøbenhavns Ved-
kommende kan der fra det 16de Aarhundredes Slutning nævnes Bogtrykker
paa Bogtrykker: Lorentz Benedicht (fra 1560), Henrich Waldkirch
(f 1629), Salomon Sartorius, Melchior Martzan, Peder Jensen
Morsing, Brødrene Giøde, Corfitz Luft, Johan Philip Bockenhoffer
(t 1697), Johan Laverentzen (*
j~ 1729), Jochum Wielandt o. s. v., der
saa godt som alle havde »Titel baade af Universitetets og Kongens Bogtrykker.
Saa mange Bogtrykkerier vare her nu i det Hele, at, daKjøbenhavn 1728 hjem-
søgtes af en stor Ildebrand, blev 6 Bogtrykkerier ødelagte. — Melchior
Martzan trykker 1633 Kristian IV.’s Bibel i Folio og 1647 i Kvart. —
Kjøbenhavn er imidlertid ikke det eneste Sted, hvor der er Liv; Jørgen
Hantsch, Bogtrykker ved Sorø Akademi, trykker 1658 Birgithe Thotts Over-
sættelse af Seneca, og Christian Schrøder trykker 1698 i Odense den
smukt udstyrede Bog Florus Danicus af Vitus Bering. Jørgen Hantsch
viser forresten, at de omrejsende Bogtrykkeres Tid endnu ikke er forbi. Carl
Gustav kaldte ham 1659 til Sverige, og han følger Opfordringen; 1660 trykker
han i Malmø, derefter i nogen Tid i Lund, og 1665 flytter han til Stockholm.
Bogtrykkerkunsten tog et Opsving. Den voxende Læselyst fordrede
det, og vi møde nu baade Almanaker og Aviser. Trykte Almanaker kunne
føres tilbage til Bogtrykkerkunstens første Tider her i Landet, men trykte
Aviser synes først at fremstaa her i første Halvdel af det 17de Aarhundrede.
Det var som oftest Bogtrykkere, der udgave dem; og mærkes kan det saaledes,
at Jochum Wielandts Enke i December 1748 overdrager det Avisprivile-
gium, hendes Mand havde faaet i 1720, til Hofbogtrykker Ernst Heinrich
Berlin g, og den Avis, denne paabegyndte at udgive, fortsættes endnu i den
Berlingske Tidende. Berling var indvandret fra Tyskland, og paa den
Tid faar Kjøbenhavn en stærk Indvandring af tyske Bogtrykkerslægter. For-
uden den Berlingske kan den Godicheske, den Hopffnerske og den
Thieleske nævnes, og ved Siden af dem kunne som herværende Bogtrykker-
slægter endnu den Møllerske og den Schultzske mærkes. Den Møllerske
Slægt repræsenteres særlig af Hofbogtrykker Nicolaus Møller, der virkede
i Slutningen af forrige Aarhundrede.
Bogtrykkeriernes Antal voxede stadigt. 1771 var der 12 Bogtrykkerier i
Kjøbenhavn, 1776 13, 1795 19, 1799 21 og 1815 23, i halvhundrede Aar
havde de næsten fordoblet sig, og paa lignende Maade gik det i Provindserne;
1795 talte Danmark 8 Provindsbogtrykkerier, i 1810 12. Bogtrykkeriernes
tekniske Hjælpemidler steg imidlertid ikke med deres Antal. Typernes Snit
var forandret, men selve Bogtrykkerpressen var den samme, som da Bogtrykker-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
