Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Bogtrykkerkunsten i Danmark - Sørensens Sættemaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunsten blev indført her. Allerede 1772 havde man i Udlandet begyndt at
bygge Bogtrykkerpresser af Jern i Stedet for af Træ, hvad der var et ikke
ringe Fremskridt, men det naaede først hertil 1829; Landets uheldige økono-
miske Stilling under og efter Krigen med England havde Indflydelse ogsaa
paa dette Omraade. I det nævnte Aar kom den {ørste Stanhope-Presse hertil,
og saaledes skete det mærkelige, at Danmark havde en Hurtigpresse, før det
havde en Jern-Haandpresse; thi allerede 1825 anskaffede Adresseavisens Ejere
en Hurtigpresse fra Konig og Bauers Maskinfabrik Oberzell ved Wiirzburg.
Efter at først Jernhaandpresserne vare naaede hertil, gik det imidlertid rask
nok med deres Udbredelse, raskere end det gik med Hurtigpressernes. Her
var snart en hel Række Jernhaandpresser, men i 10 Aar vedblev Adresse-
avisens Hurtigpresse at være den eneste. Først 1835 anskaffer Bladet Dagen
en lignende Presse, og nu gaar Anskaffelsen af Hurtigpresser om ikke hurtigt,
saa dog saa meget hurtigere, at Kjøbenhavn 6 Aar efter har 8 Hurtigpresser,
og af disse ere mindst to indenlandsk Arbejde; allerede 1836 begyndte Klejn-
smed J. H. Htitte meier i Kjøbenhavn at bygge Hurtigpresser. Kun et
dansk Firma er imidlertid blevet af Betydning paa dette Omraade, nemlig
J. G. A. Eickhoffs Jernstøberi og Maskinfabrik. Det har gjort Til-
virkningen •af alle Slags Bogtrykmaskiner til sin Specialitet og har drevet det
til ikke alene at forsyne Danmark med Hurtigpresser, men ogsaa — ialfald
tildels — Norge, Sverige og Rusland.
1 Bogtrykkerkunstens første Dage hørte Skriftstøbning med til Bog-
trykkernes Virksomhed, men efterhaanden blev den en Haandtering for sig,
og Danmark forsynede sig fra Tyskland og Holland. Først midt i forrige
Aarhundrede fik Kjøbenhavn en Skriftstøber, en indvandret Tysker nedsatte
sig her; og siden den Tid har der stadig været mindst et Skriftstøberi i Kjø-
benhavn, for Tiden er her to (Fr. Fries, Wm. Simmelkiær). Oprindeligt
bleve Typerne støbte med Haanden, men Mekanikus Laur. Brandt (født 1807
i Faaborg) fremstillede c. 1840 i New-York, hvor han havde taget Ophold,
en Skriftstøbemaskine; og denne en dansk Mands Opfindelse har ladet Haand-
støbningen ikke alene i Danmark, men over hele Verden vige Pladsen for
Maskinstøbning. Skriftstøberiet har dog aldrig været drevet stærkt her i
Landet, og paa lignende Maade forholder det sig med Stereotypien. 1838 fik
Bogtrykker (senere Kammerherre) J. C. E. Berlin g Eneret til at stereotypere
paa en vis Maade, men denne Eneret er neppe brugt i stor Udstrækning; thi
selv efter at Papirstereotypien (efter 1850) er bleven bekjendt her, stereo-
typeres her kun i ringe Udstrækning. Naar Salmebogen, Almanaken og nogle
faa Skolebøger undtages, udkommer her kun faa Bøger i saa store Oplag, at
det kan betale sig at stereotypere deres Sats.
Som vi ovenfor have set, er det imidlertid ikke alene paa Trykningens
Omraade, at Maskinerne have trængt sig ind; ogsaa Sætning er efterstræbt
ved Maskine, og en Tid syntes den af den danske Typograf Chr. S ø-
rensen (f. 1818, f 1861) opfundne Sætte- og Aflæggemaskine at skulle blive
af Betydning. Den var paa Verdensudstillingerne i London 1851 og Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
