Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Malling Hansens Skrivekugle - Bogtrykkerier i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naaet ved at benytte Elektromagnetismen. Hver Gang et Stempel førtes ned,
blev Strømmen sluttet, et Tandhjul blev drevet en Tand frem, og herved
styredes den saakaldte »Vogn«, hvorpaa Papiret var anbragt. Senere er det
samme naaet udelukkende ved Mekanikens Hjælp, hvorved Skrivekuglen er
bleven i høj Grad simplificeret.
I sin nuværende Skikkelse vil den kunne kaldes »Vippekugle«. Den
er nemlig nu konstrueret saaledes, at Anslaget, der fører vedkommende
Typestempel ned, tillige meddeler hele Maskinen en vippende Bevægelse, der
lader en lille Knop gribe ind i et Tandhjul, og herved er det Samme naaet,
som før Elektromagnetismen udførte. Nu er Skrivekuglens Udstrækning paa
hver Led kun otte Tommer og derunder, dens Vægt er sex Pund, dens 54
Stempler have alle Alfabetets Bogstaver, Tallene og Skilletegnene m. m. Den
forfærdiges i Professor Jiirgensens mekaniske Etablissement og sælges for
300 Kroner.
En Sætter kan i et Minut gjennemsnitsvis sætte 16 å 17 Bogstaver,
d. v. s. 1000 i Timen og 10,000 paa en sædvanlig Arbejdsdag; Sørensen
kunde paa Sættemaskinen sætte indtil 8000 Bogstaver i Timen, men paa
Skrivekuglen kan der skrives eller rettere sættes og trykkes endog over
25,000 i en Time; og, naar nu Skrivekuglen kan frembringe ikke blot et, men
endog flere Exemplarer af det Trykkede — lige saaraange som Stempeltypens
Tryk kan spores igjennem Lag af afvexlende et Stykke Sværtepapir og et
Stykke Skrivpapir —, da vil det være klart, hvilken betydelig praktisk Anvende-
lighed der vil være for Skrivekuglen i dens nuværende, let handelige Form;
ikke alene Stenografien og Telegrafien har Brug for den, men ogsaa i Kon-
torer og i Hjemmet vil den efterhaanden blive nødvendig.
Skrivekuglen sætter og trykker paa en Gang; men den Sats, en Ty-
pograf sætter, maa bringes i en Presse og aftrykkes. Med en Haandpresse
tilvejebragte 2 Mænd tidligere 250 å 300 Aftryk i en Time, de første Hurtig-
presser her i Landet lode Antallet stige til 1000 a 1200 Aftryk.
Fremgangen i Danmarks Bogtrykindustri er, som det af Ovenstaaende
vil ses, betydelig, og Antallet af Landets Bogtrykkerier er voxet i Overens-
stemmelse hermed. Medens der 1799 var 21 Bogtrykkerier i Kjøbenhavn
med 117 Typografer (Sættere og Trykkere) og 75 Presser, samt kun 8 Bog-
trykkerier i Provindserne, var her 1871:
i Kjøbenhavn: 43 Bogtr. med 428Typogr., 78 Hurtigpr., 70 Haandpr.,
i Provindserne: 84 — - 244 — 30 — 110 —
127 Bogtr. med 672 Typogr., 108 Hurtigpr., 180 Haandpr.,
altsaa i det Hele 127 Bogtrykkerier mod 29 i 1799, og i Aarene, der ere
gaaede efter 1871, ere de 127 voxede op til heniinod 140, i Kjøbenhavn
alene er der kommet 7 Bogtrykkerier til. Blandt Kjøbenhavns Officiner maa
som de største nævnes H. H. Thieles Bogtrykkeri, Kancelliraad J. H.
Schultz’s Bogtrykkeri og Bianco Lunos Bogtrykkeri; navnlig det første
har som Specialitet en smagfuld Behandling af Billedtryk, baade Træsnit og
Farvetryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
