Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Bogtrykkerier i Danmark - Bogtrykkerier i Norge og Sverige - Felttrykkeri i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi høite ovenfor, at Bogtrykkerkunsten første Gang udøvedes her i
Landet 1482, og at Johan Snel, der den Gang trykkede i Odense, Aaret
efter trykkede i Stockholm. Den Bog, han her trykkede 1483, Dialogus
creaturarum moralizatus, er imidlertid neppe den første i Sverige trykte
Bog. En latinsk Beskrivelse af en from svensk Kvindes Liv, Vita Catha-
rina?, synes at være trykt i Stockholm i Aarene mellem 1474 og 1477. I
Sverige har altsaa Bogtrykkerkunsten været udøvet noget før end i Danmark.
Men den første i Norge trykkede Bog er en 1643 i Kristiania af en kjøben-
havnsk omvankende Bogtrykker trykt Almanak; først fra 1650 faar Norges
Hovedstad et fast Bogtrykkeri; den første faste Bogtrykker der er Tyskeren
Valentin Kuhn. Island faar forholdsvis tidligere et Bogtrykkeri. 1534 er et
saadant i Gang i Holum, men det ophører igjen, og først 40 Aar efter kommer
et nyt i Stand. Hvad Grønland angaar har det fra 1862 i Kolonien Godt-
liaab havt et Bogtrykkeri, der forestaas af en i Kjøbenhavn oplært Indfødt,
og fia hvilket der stadig udgaar Bøger baade i det grønlandske og det
danske Sprog.
Den samme Udvikling, vi kjende fra de danske Bogtrykkerier, gjen-
tager sig i Norge og Sverige. Bogtrykkerierne voxe i iintal og Størrelse
og benytte bestandig flere Maskiner. I Stockholm ere en Del Bogtrykkerier
oprettede som Aktieselskaber, og som det største, ikke alene i Sverige, men
i Norden, maa det i 1873 stiftede Centraltryckeri nævnes. Blandt Kri-
stianias Bogtrykkerier indtager H. J. Jensens en fremmelig Plads, det
er Norges største. Sverige havde 1870 i Alt 146 Bogtrykkerier, Norge
1865 73; disse Tal ere utvivlsomt senere stegne, og 1870 var det samlede
Antal Personer, der i Norges Byer levede af Bogtryk 345 (hvoraf 76 Lær-
linge); de 120 havde hjemme i Kristiania.
Felttrykkeri i Danmark. Til Brug under Krigsforhold har man, idetmindste
hos os, et særligt transportabelt Felttrykkeri. Et saadant anvendtes allerede under
Krigen 1864; saavel paa Grund af Hærens Størrelse som paa Grund af andre
Forhold viste der sig ved Overkommandoen Trang til at lade den sædvanlige
Kopiering af Dagsbefalinger, almindelige Bekjendtgjørelser o. s. v., som hurtigst
skulde tilgaa samtlige Afdelinger, afløse af Trykning; i den første Tid maatte
man hjælpe sig med at leje det fornødne Materiel af Presse og Skrift hos en
Bogtrykker i Sønderborg, men efter Vaabenstilstandens Udløb etablerede man
sit eget Trykkeri. Det bestod af saameget Skrift, som var nødvendigt til det
daglige Behov ved Overkommandoens Bureau, og af en almindelig Haand-
presse til at trykke 4 Oktavsider ad Gangen. I Felttrykkeriet, der var under-
lagt ovennævnte Bureau, arbejdede 5—6 Menige, som vare Typografer (Sættere
og Trykkere). Trykkeriet førtes fra Sted til andet paa almindelige Trainvogne.
Ved Oprettelsen af Lejren ved Hald i Aaret 1868 tog Krigsministeriet
den Bestemmelse, at Felttrykkeriet hvert Aar skulde stilles til Lejrdivisionens
Raadighed med det Materiel, hvoraf Trykkeriet var i Besiddelse fra Krigens
Tid, og som opbevaredes i Ministeriet. Der er siden 1864 kun foregaaet den
Opfindelsernes Bog. I. 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
