Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Xylografien - Xylografiens Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Xylografen sætter først med en fin trekantet Stikkel en Ridse omkring
enhver af de tegnede Linier, idet han meget nøje maa vaage over, at disse
beholde samme Form og Tykkelse, som de have faaet af Tegnerens Blyant;
thi ved Liniernes forskjellige Tykkelse og Afstand fra hverandre opnaas netop
de lysere og mørkere Partier i Billedet. Derefter borttages med bredere
Stikler Træet mellem Linierne, der nu vise sig ophøjede. Saadanne Skygger,
som ere lysere og skulle danne Overgangen til Hvidt, maa skjæres lavere med
en Fladstikkel eller bringes til at danne en skraanende Flade, da de ellers i Af-
trykket vilde komme til at ende med et grovt Punkt eller en Klat. Dette er ogsaa
let indlysende, naar man betænker, hvorledes Farvevalsen og derefter selve
Pressen indvirker paa Træklodsen. Valsen er omgivet af en elastisk Masse,
som trykker sig dybere ned paa enkeltstaaende Linier, navnlig paa deres
Endepunkter, end paa de Steder, hvor Tegningen er mere sluttet, det vil sige,
hvor Linierne ligge tættere sammen, og der ikke findes brede, lyse Mellemrum.
Paa den anden Side sker Aftrykket af Træsnittet heller ikke saaledes,
som om en haard Flade umiddelbart indvirkede paa Papiret; thi i Maskin-
pressen er Trykvalsen overtrukket med Filt, og i Haandpressen ligger der
imellem Træklodsen og selve Pressepladen et Trykdæksel, der er sammensat
af udspændt Skind og flere eller færre Lag Papir. Heraf vil det være ind-
lysende, at Papiret vil trænge dybere ind overalt, hvor Valsen gjør det, og
at det derfor ikke er tilstrækkeligt at skjære de Streger fine paa Klodsen,
som man ønsker skulle vise sig fine eller magre paa Aftrykket; de maa
ogsaa indrettes saaledes, at Farvevalsen og dernæst Papiret ikke komme til
at trykke derpaa med hele deres Vægt. Men dette kan kun undgaas, naar
man, som ovenfor omtalt, lader Linierne gradvis blive lavere liggende, hvor
de skulle danne Overgangen fra de mørke til de lysere Partier. En færdig
Træklods frembyder derfor ikke nogen plan Flade; men nogle Steder ere
dybere liggende, og det er navnlig disse, der kræve en duelig og kunstfor-
standig Behandling af Xylografen; han er forsaavidt uheldigt stillet, som
Tegningen selv ikke giver ham nogen Anvisning i saa Henseende, men han
udelukkende maa lade sig lede af sit eget Omdømme. Det er kun ved denne
Behandling, at Kunstneren formaar at give sit Arbejde Harmoni, Blødhed og
Karakter og paatrykke det Præget af et Kunstværk.
Selv om Xylografen ikke ogsaa er tegnende Kunstner, hvad der
tidligere som oftest var Tilfældet, men nu kun undtagelsesvis, maa han dog
ingenlunde være ukjendt med Tegnekunsten, hvis han vil være mere end en
slet og ret Haandværker; han maa forstaa at opfatte en Andens Tegning paa
den rette Maade; desuden maa han være saa meget fortrolig med Trykningens
Væsen, at han allerede paa Forhaand kan vide, hvorledes hans Arbejde
kommer til at tage sig ud i Aftryk.
Tegneren maa paa sin Side ogsaa have Kjendskab til Xylografien og
ikke begjære Noget, der strider imod dens Natur.
Den tredie, der arbejder i denne Kunsts Tjeneste, Trykkeren, maa
være sin Stilling voxen, hvis ikke alt foregaaende Arbejde skal være spildt;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
