Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Xylografien - Xylografiens Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han kan gjøre meget til, at Aftrykkene blive harmoniske ved at rette Presse-
dækselet saaledes til, at det kommer til at trykke mere eller mindre stærkt
paa de forskjellige Steder, hvor dette er nødvendigt; dette opnaas ved at
gjøre Papirlagene tykkere eller tyndere.
I tidligere Tider og lige til Begyndelsen af dette Aarhundrede skar
man udelukkende i Længdetræ, det vil sige Klodser, der vare skaarne ud
af Stammen ligesom almindelige Brædder; man benyttede som oftest Pæretræ,
senere Buxbom, og det eneste Værktøj — naar fraregens nogle grove Appa-
later til Fjernelse af de større Partier, der skulde være tomme — var en
lille Kniv, der blev ført omtrent paa samme Maade som en Pen. Den lige-
fiemme Følge af Materialets Beskaffenhed var de Ejendommeligheder, som
man betegner med Udtrykket Træsnitsmaner. Da det paa denne Maade
var vanskeligt at gjengive de fine og krydsende Linier, maatte man lade sig
nøje med at gjengive Omridsene og de stærke Skygger kraftigt, medens man
maatte søge at undgaa Halvskyggerne og gjøre Lyspartierne saa brede som
muligt. Herved fik denne Kunsts Frembringelser en vis karakteristisk Kraft,
der altid har fundet sine Beundrere, saa at det endog er blevet forsøgt at
efterligne Træsnitsmaneren ved Hjælp af andre Kunstgrene. Man kan let
forestille sig, at en saadan Klods af Længdetræ ikke var meget holdbar, da
det let kunde hænde baade ved Udarbejdelsen og ved Trykningen, at de fine,
ophøjede Partier sprang af.
Det er England, man maa være taknemmelig for de store Fremskridt,
Xylografien gjorde m. H. t. Valget af Materiale: Xylograf Bewick begyndte
at arbejde i Endetræ, det vil sige Klodser, der ere dannede ved Tversnit i
Stammen; samtidigt begyndte han at anvende Gravstiklen. Denne Forandiing,
som uomtvistelig har medført store tekniske Fordele, bærer tydeligt Præg af
sit engelske Udspring: Fabrikarbejdets og Arbejdsfordelingens Aand udtaler
sig tydeligt derigjennem. Først og fremmest vindes der Tid; thi Gravstiklen
fiembringei en Fure, der omtrent tager sig saaledes ud \J, og man opnaar
altsaa med et Snit af dette Instrument lige saa meget som med to Knivsnit.
Endvidere gjør Endetræet større og mere ensformig Modstand end Længde-
træet; thi her vexler den meget, eftersom man skjærer i Fibrernes eller de
saakaldte Aarsringes Længderetning eller tvers igjennem dem. Arbejdet i
Endetræ kan derfor udføres med langt større Sikkerhed og Finhed, da selv
det mindste Punkt ikke ret vel kan gaa i Stykker, eftersom det staar paa
Træfibrens Hoved og saaledes er rodfæstet i Træets Masse. Dertil kommer
endelig Træets forbausende Modstandskraft imod Tryk, der virke lodret paa
Fibrene; saaledes kunne vi i Bjergværkerne se, hvorledes forholdsvis svage
Træstykker, de saakaldte pitprops, ere i Stand til at bære uhyre Klippe-
masser. Af denne Grund kan man ogsaa tage mange Tusinde Aftryk af et
Træsnit, der er skaaret i Endetræ, uden at Aftrykkenes Godhed bliver mærke-
ligt mindre. Der er ganske vist den uheldige Omstændighed herved, at der
kun kan erholdes smaa Klodser af Buxbomstammen, da dens Gjennemsnit
i Almindelighed ikke er videre betydelig, og den midterste Del ofte ikke kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
