Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Xylografien - Surrogater for Xylografien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kemitypien, opfunden af Chr. Piil (se nedenfor), beror lige-
ledes paa Ætsning og tilsigter at efterligne Træsnittet; men Fremgangs-
maaden ved denne interessante Kunst er dog ganske enestaaende i sit Slags og
slutter sig ikke til nogen af de andre bekjendte. Først bliver Billedet raderet
omvendt og ætses ned i en Zinkplade, der er overtrukken med en Ætsgrund —
altsaa ganske som om Billedet skulde mangfoldiggjøres ved Kobbertrykpressen.
Efterat Dækgrunden er bleven omhyggeligt afvadsket, begynder de ejendommelige
Manipulationer. Man indgnider Gravuren med Loddevand og bedækker den
ætsede Side med et Lag Pulver eller Filspaaner af en letsmeltende Legering af
Bly, Tin og Vismuth og opheder Pladen over en Spirituslampe, indtil Legeringen
smelter og dækker hele Fladen som et flydende Metalspejl; naar dette er blevet
afkjølet, udgjøre begge Metallerne et sammenhængende Stykke, i hvis Indre
Graveringen er skjult. Kemitypisten begynder nu at bortarbejde Metallet med
et Skrabestaal, først kraftigere og derefter med større og større Forsigtighed,
indtil Billedet bliver ganske tydeligt i alle sine Enkeltheder; det ser ud som
et fint, indlagt Arbejde: det flydende Metal er nemlig trængt ind i alle Gra-
veringens Fordybninger og har udfyldt dem aldeles. Nu behøves der kun lidt
Syre og nogle Timer for at faa en ophøjet Gravering frem af den plane Flade.
Som Følge af den elektriske Modsætning mellem Zinken og Metallegeringen
angriber Syren nemlig kun hin; Zinken ædes altsaa efterhaanden bort, og
Tegningens Linier fremtræde saaledes mere og mere ophøjede; og, hvis man
passer at standse Ætsningen i rette Tid, komme de til at staa aldeles fast
paa Zinkunderlaget, saaat der kan tages et hvilketsomhelst Antal Aftryk deraf.
Denne ganske vist noget indviklede Fremgangsmaade anvendes med
Fordel, hvor store Billedflader skulle fremstilles, f. Ex. ved Trykning af Land-
kort o. lign., ved Udførelse af guillocherede og andre graverede Arbejder m. m.
Kemitypien er dog ikke længere den sidste Opfindelse i denne Retning;
en nyere Methode, der foretrækkes af Mange, fordi den er billigere og hur-
tigere, er fremstillet af en Amerikaner; denne Kunst kaldes Typokaustik.
Vi finde dog ingen Anledning til at gaa ind paa en særlig Beskrivelse heraf.
En ligeledes nyere amerikansk Opfindelse erHitchcocks Grafo ty pi,
som bestaar i at tegne med en af Vandglas tilberedt Farve paa en i det
Øjemed dannet, plan Kridtblok. Naar Tegnefluidet tørrer, forener det sig
med Kridtet og danner en haard Masse, som modstaar Børste og andre Red-
skaber, hvormed det bløde Kridt, som omgiver de tegnede Linier bortskaffes;
der fremstaar da en Typ, over hvilken der paa sædvanlig Maade tages en Ma-
trice og derefter en Trykform til Brug i Bogtrykkerpressen.
Adskillige andre Methoder have det tilfælleds, at den ophøjede Tryk-
plade fremstilles ad gal van oplastisk Vej; dette skeri det Væsentlige ved
at radere eller radere og ætse Billedet i ikke omvendt Stilling i en Kobber-
plade, over hvilken der nu tages en Afstøbning, hvor de ophøjede Linier vise
sig i omvendt Stilling (se Galvanoplastik).
Glyfografien fører til det ønskede Resultat uden Anvendelse af
Ætsning. Kobberpladen sværtes først ved Svovldampe og derovenpaa lægges
Opfindelsernes Bog. I. 32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
