- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 1. Menneskehedens Udviklingsgang og Udviklingsmidler /
496

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Xylografien - Surrogater for Xylografien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-grafier udgjøre allerede nu en saa vældig Skare, at man næppe kan overskue
den. I kunstnerisk Henseende afgive alle disse Methoder dog kun Surrogater,
der ikke ere i Stand til at maale sig med deres Forbillede, Træsnittet; men
de kunne dog hver for sig have deres gode Egenskaber, som med Held kunne
anvendes i dette eller hint Formaals Tjeneste; man kan ved Hjælp af dem
spare baade Tid og Penge, og Tegneren bliver uafhængig af Xylografen, der
jo dog undertiden kan ødelægge en god Tegning.
Den Fremgangsmaade, der laa nærmest i saa Henseende, og som ogsaa
først blev benyttet, var Ætsningen, hvorved de Partier, der ellers bort-
skaffes med Stiklen, fjernes ved Hjælp af en Syre. Dette kan naturligvis
ikke ske, naar det foreliggende Materiale er Træ, men kun naar det er Metal
eller Sten, og Tegningen paa Pladen maa være udført saaledes, at den er
uangribelig under Ætsningen: det vil sige, at Stregerne maa være op-
højede og uigjennemtrængelige for Syren, altsaa tegnede med en Tusch, der
navnlig bestaar af Vox, Harpix m. m. Flere Forsøg, der ere gjorte paa at
frembringe en saadan ophøjet Ætsning paa litografisk Sten (Lithostereotypi)
have ikke ført til noget videre gunstigt Resultat. Ætsning paa Kobber lykkes
bedre, og denne Kunst (Ektypografi, Kalkotypi) har vistnok en smuk
Fremtid for sig.
Da Ætsningen kun medtager nogle faa Minuter, opnaas der betydelig
Tidsbesparelse ved denne Methode, forudsat at Tegningen ikke er af en saa-
dan Beskaffenhed, at der er forbeholdt Gravstiklen et betydeligere Arbejde,
efter at Ætsningen er foretaget.
Man kan ogsaa anvende Kobberet paa en anden Maade: man kan jo
nemlig radere og indætse Billedet ganske som ved Kobberstikning, men ikke
i omvendt Stilling; dernæst tager man en Afstøbning i almindelig Skriftmasse
og afpudser denne med Stiklen.
Ogsaa Zinken har man søgt at gjøre tjenlig i Typografiens Tjeneste,
navnlig ved Auvendelse af Overtryk. En Zinkplade er nemlig meget villig
til at modtage et Overtryk fra et nyt, eller ogsaa med Kunst opfrisket, Bog-
Stentryk o. lign., og Pladen kan nu ætses med svage Syrer, uden at Billedet
tager nogen Skade; forat det skal træde skarpere frem, er det dog nødvendigt
at lade en Valse med hurtigt tørrende Asfaltfarve gaa hen over det; Æts-
ningen foretages nu igjen, det beskyttende Asfaltlag forøges, Ætsningen for-
nyes med stærkere Syrer, og saaledes bliver man ved, indtil Tegningen er til-
strækkelig ophøjet; nu fjernes Asfalten, og Pladen kan benyttes til Trykning.
I Stedet for Asfaltfarve kan man benytte Asfaltstøv til at beskytte Tegningen,
medens der ætses; i saa Fald drysser man Støvet paa det indsværtede Bil-
lede, afvidsker hvad der er faldet udenfor Billedet og bringer Asfaltstøvet til
at smelte.
I den senere Tid kan man i forskjellige illustrerede Blade se Billeder,
der ikke ere Træsnit, men derimod saadanne Højætsninger paa Zink, som vi
nu have omtalt; de ere enten Overtryk fra Kobber- og Staalstik eller ogsaa
tegnede med Pen direkte paa Metallet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:43:55 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/1/0504.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free