- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 1. Menneskehedens Udviklingsgang og Udviklingsmidler /
506

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kobberstik- og Staalstikkunsten - Kobberstikkets Ejendommeligheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stærkt begrændsede, og, hvor store de Fremskridt end ere, som ere gjorte i
disse forskjellige Retninger, vil Kobberstikket dog aldrig blive fortrængt, da
det er en ædel Repræsentant for det rent Kunstneriske.
Kobberstikkets første Medbejlerinde var den nyopfuDdne Lithografi.
Da denne Kunsts Teknik er mindre vanskelig, var der mange, der sloge ind
paa den Vej, som den anviste, og det kan ikke negtes, at denne Kunstgren
har skadet Kobberstikket meget, navnlig efter at den havde naaet en noget
større Grad af Uddannelse. Paa den anden Side ansporedes rigtignok
Kobberstikkerne til at give deres Arbejder en om muligt endnu omhyggeligere
Udførelse, forat de ialtfald ikke i kunstnerisk Henseende skulde blive over-
fløjede af Lithografien.
En anden og farligere Rival var Staalstikket, der blev opfundet i
England, og som i Tyverne udbredte sig paa Fastlandet. Det er et ægte
engelsk Barn med alle dets gode og daarlige Egenskaber. Da Englænderen
havde lært at behandle det gjenstridige Staal, var det ikke hans Mening at
behandle det paa samme Maade som tidligere Kobberpladen, men derimod at be-
nytte det nye Materiales Egenskaber, navnlig dets overordentlige Haardhed. Det
hærdede Staal er i Stand til at modtage Linier, der ere saa fine, at det ikke
vilde være muligt at indridse dem i det blødere Kobber eller at de ialtfald
vilde forsvinde sporløst efter nogle faa Aftryk, medens Staalpladen vil gjen-
give dem med usvækket Klarhed, selv efterat der er taget Aftryk i Tusindvis.
Naar en Kobberflade begynder at blive slidt, hvad der sker efter nogle
Hundrede Tryk, kan den ganske vist ætses eller stikkes op igjen et Par
Gange, men Aftrykkene blive dog bestandigt mindre gode og ende med at
blive aldeles ubrugelige. En Staalplade er derimod i Stand til — foruden
som anført at udholde langt flere Tryk — at lade sig benytte til ved Pres-
ning ad mekanisk Vej at tage Kopier af sig selv, idet Staalet jo etter
Forgodtbefindende kan gjøres haardt og atter blødt, og disse Kopier kunne
give lige saa gode Aftryk som Originalpladen. Paa denne Maade var det
altsaa muligt at tage Aftryk i Millionvis, og følgelig var der gode Forretninger
at gjøre. Nu begyndte Fastlandet at blive formeligt oversvømmet af engelske
Staalstik, der vakte en overordentlig Opmærksomhed. Liniernes forbavsende
Finhed, den bratte Yexel mellem Lys og Skygge, navnlig de mærkværdige
Luftfortoninger, der næsten udelukkende skyldtes Maskinens Virksomked —
kort sagt Alt bidrog til at blænde den store Mængde; den kjøbte ogsaa med
Begjærlighed Produkterne af denne Kunst, der var udartet til en fuldstændig
Fabrikationsgren, saa meget mere som de vare baade fine, smukke og billige.
Enhver, der lagde sig efter Staalstikkeriet, maatte mere eller mindre rette sig
efter denne Modestil. Begejstringen for de engelske Staalstik varede dog
ikke ret længe; thi det maatte snart gaa op for Alle, at der var noget koldt
og trættende ved disse forcerede Fremstillinger. Kobberstikket gik saaledes
uovervundet ud af Kampen. Der gives endnu berømte Dyrkere af denne
Kunst; de arbejde med saa meget større Tilfredshed, som der aabenbart paany
gjør sig en bedre Smag gjældende i det store Publikum, saa at det stadigt i
/

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:43:55 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/1/0514.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free