Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kobberstik- og Staalstikkunsten - Kobberstikkets Ejendommeligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
højere Grad skjænker Kobberstikket sit Bifald. Samtidigt søger ogsaa Staal-
stikket at hæve sig til en højere kunstnerisk Udvikling.
En uventet Hjælp, der tildels opvejer Fordelene ved Staalstikket, fandt
Kobberstikkunsten i den nye Opfindelse, vi kalde Galvan opl as tik. Man
behøver nu ikke mere for det haardere Staals Skyld at bortkaste Kobber-
pladen og derved frasige sig de Fordele, som denne fremhyder m. H. t. Li-
niernes Varme og Blødhed. Vil man nemlig bevare en kostbar Kobberplade
fra at blive slidt og derved mindre brugbar, kan man ved Galvanoplastikens
Hjælp skaffe sig en Kopi deraf, og over denne kan man da atter tage saa
mange Trykplader, som man ønsker sig, og de blive alle saa aldeles lige med
den oprindeligt graverede Plade, at Aftrykkene af denne og af hine ikke ere
til at skjelne fra hverandre.
Ogsaa denne Methode er i den senere Tid tildels bleven fortrængt af
en anden Fremgangsmaade, der vistnok ikke er fuldt saa virksom, men til
Gjengjæld langt mindre omstændelig: Kobberpladens Forståalning. Her-
ved maa dog ikke forstaas, at Kobberet selv skulde kunne gjøres saa haardt
som Staal, Noget, som Ingen endnu har formaaet. Sagen beror derimod paa
en smuk Anvendelse af den galvaniske Strøm, denne vigtige og hemmelig-
hedsfulde Medarbejder ved mange af vore nyere Opfindelser. Enhver af os
har vist havt Lejlighed til at se galvanisk og forsølvede og forgyldte Gjen-
stande; men foruden disse ædle Metaller have ogsaa mange andre den Egen-
skab at kunne lade sig udfælde paa Metaller og metalliserede Gjenstande i
Form af en tynd Hinde. Dette gjælder saaledes ogsaa med Jernet. Den
galvaniske Strøm tilbereder selv den Jernopløsning, der er mest passende til
Forstaalningen: i en Opløsning af Salmiak (Klorammonium) nedsænkes begge
— i Jernplader endende — Poler af et Batteri. Den galvaniske Strøm
bevirker nu, at Salmiakens Klor forener sig med Jernet i den ene Plade og
danner Jernforklor, som bliver opløst i Vædsken. Saasnart der viser sig et
Metalspejl paa den anden uforandrede Jernplade, er Yædsken mættet, og man
nedsænker da i denne Jernplades Sted den Kobberplade, som skal forstaales.
I Løbet af 15—20 Minuter overtrækkes den med et skinnende Metalspejl, og
dette Overtræk, der er saa tyndt, at det ikke er muligt at opdage den aller-
mindste Forskjel mellem Aftrykkene af den rene og overtrukne Kobberplade,
er dog stærkt nok til at beskytte Tegningen saa godt, at der kan tages mange
Tusinde Aftryk, som alle ere fortræffelige.
Saalænge man efter Analogien med andre Metaller ansaa dette fine
Panser for kemisk rent Jern, var dette Fænomen uforklarligt, da saadant
Jern altid var fundet blødt; nu veed man dog, at det ikke forholder sig saa-
ledes, men at Jernet har optaget en Del Kvælstof af Ammoniaken, og at det
er herved, at Metallet faar Staalets Haardhed.
Fordelene ved denne Fremgangsmaade ere saa meget mere betyd-
ningsfulde, som Forstaalningen kan gjentages saa ofte, som man maatte ønske
det; man lægger da simpelthen Pladen i meget fortyndet Svovlsyre, som al-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
