Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kobberstik- og Staalstikkunsten - Den sorte Kunst - Aquatintamaneren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fuldkommenhed; det er England, som har frembragt næsten alle større Kunst-
nere i denne Maner. Den udøves endnu, men kun i Staal. Sit Navn har
den faaet af, at den sorte Farve er saa meget fremherskende i dens Frem-
bringelser. Den tillader en meget hurtig Behandling og er navnlig brugbar,
hvor særligt kraftige Lysvirkninger ere ønskelige; den tilsteder dog ikke skarpe
Omrids eller stor Mangfoldighed, hvad Fortoning angaar.
Aquatintamaneren. Denne Kunst skriver sig vistnok fra Midten af det
18de Aarhundrede og synes at være fremstaaet samtidigt paa flere forskjellige
Steder. Den har ydet meget Smukt, og den har kunnet opvise Mestere
iblandt de fleste kunstelskende Nationer.
Fremgangsmaaden er omtrent følgende: Konturerne af den paagjældende
Tegning indætses i Pladen, som derpaa atter bliver renset; derefter lægges
den ind i den saakaldte Støvkasse, hvor der saa jevnt som muligt bliver
nedfældet et Lag fint pulveriseret Mastix eller Kolofonium. Pladen opvarmes
nu over en svag Kulild, hvorved de enkelte Støvkorn smeltes; paa denne
Maade fremkommer der Aabninger imellem dem, store nok til at Skedevandet
kan komme til at virke paa Kobberpladen. Kornenes Finhed er afhængig baade
af Støvets Finhed og af Hedens Varighed og Styrke; naar Ophedningen er
svag, blive Kornene finere, end naar den er stærk; er Ophedningen for stærk,
flyder hele Støvmassen sammen, og der bliver slet ingen Mellemrum. Naar
Pladen er grundet paa denne Maade, underkastes den en Række delvise Dæk-
ninger og Ætsninger for at frembringe de forskjellige Fortoninger i Tegningen,
i Lighed med hvad vi have omtalt under Rader- cg Ætsekunsten. De Steder,
der skulle vise sig ganske hvide i Aftrykket, blive naturligvis allerførst dæk-
kede med flydende Ætsegrund, førend man lader Syren virke. De finere
Overgange skaffer man tilveje ved Hjælp af Skrabe- og Polerstaalet.
Aquatintamaneren egner sig navnlig til Efterligninger af Arbejder i
Tusch eller Sepia (brun Farve), navnlig hvor Effekten skal fremkaldes ved
Hovedmasser og altsaa ved færre Fortoninger.
Den Omstændighed, at disse Plader, der tilberedes med saa stort Be-
svær, dog ikke give videre tilfredsstillende Aftryk, er vel den nærmeste Grund
til, at denne smukke Kunst næsten har været helt opgivet; i den senere Tid
bliver den dog atter hyppigere anvendt, navnlig i Frankrig og England. En
Gravermaade, som nu synes helt at forsvinde, er derimod Krayon- (Sort-
kridts-) maneren, der 1756 blev opfunden af Franskmanden J. C. Fran-
tzois, og som har givet særdeles smukke Resultater i Retning af Kopier
efter Kridttegninger.
PTemgangsmaaden ved denne Maner (la maniére de crayon) er føl-
gende: Paa den, paa sædvanlig Maade grundede, Plade udføres først Bille-
dets Omrids, derefter anlægges Skyggerne, hvortil afvexlende bruges alle
Slags Instrumenter, nemlig: Radernaalen, en noget afstumpet Dobbeltnaal og
en tredobbelt Naal. Endvidere anvendes en saakaldt Mattoir, en Art af
Punze, tæt besat med smaa, uregelmæssigt anbragte Tænder. Efter saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
