Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kobberstik- og Staalstikkunsten - Aquatintamaneren - Staalstikkunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at have udarbejdet det meste af Skyggepartierne, ætses Pladen, og, efterat
Grunden er borttaget, efterarbejdes Fortoningerne videre med Punze, Mattoir
og Rulette, og endelig bruges Gravstiklen for at samle flere Punkter i Grup-
per, egalisere Skyggerne og dække aabne Pletter.
Det Karakteristiske ved denne Gravermaade er, at den hele Gravyre
bestaar af lutter Punkter, der undertiden synes uordentlig anbragte, men dog
tilsammen give en skuffende Efterligning af Kridttegningen. Billeder, udførte
paa denne Maade, vare før Litliografiens Opfindelse mest anvendte som For-
billeder ved Øvelser i Rødkridt og Sortkridttegning.
En anden Maner, som ikke mere finder nogen Dyrker, er det le Blonske
Kobbertryk med Farver. Den blev opfunden i Begyndelsen af forrige Aar-
hundrede af den franske Maler le Bion (1670—1741). Det er en Kombina-
tion af flere af de alt beskrevne Manerer, dog mest med Anvendelse af Aqua-
tinta og Rulette. Til denne Maade maa der — forskjellig fra de andre —
anvendes flere Plader, idetmindste 3 — nemlig til rød, blaa og gul Farve
(en fjerde, sort, Farve, blev benyttet af en anden Samtidig, Fabian Gautier).
Gravyren paa de forskjellige Plader udføres saaledes, at Krydsningen af de
nævnte Primitivfarver frembringer Orange (rødt og gult), Violet (blaat og
rødt), Grøn (gult og blaat), Sort (rødt og blaat) o. s. v. Alt længe før Li-
thografien heldigere’har optaget Farvetryksbillederne, var denne Gren af Kobber-
stikket aldeles opgivet; men der er i den Retning, navnlig i England og
Frankrig, fremkommet Billeder, som udmærke sig ved beundringsværdigt rene
Farvetoner og en yderst zart Gravyre.
Staalstikkuusten. Denne Kunst adskiller sig kun fra Kobberstikkerens
ved, at der anvendes et andet Materiale, der paa Grund af sine Ejendomme-
ligheder tilsteder visse fordelagtige Operationer.
Behandlingen er omtrent den samme, som der foretages ved enkelte
af Kobberstiksmanererne.
Staalstikkets Historie gaar ikke langt tilbage i Tiden. Man havde
ganske vist allerede for længe siden benyttet Jern- og Staalplader i Stedet
for Kobberplader; men det er dog først med Aaret 1820, man kan be-
tragte den egentlige Kunst som opfunden, da Englænderen Heath udfandt,
hvorledes Staalet lader sig dekarbonisere — det vil sige, lader sig berøve
sit Kul, saaat det bliver blødere eller bragt i en Tilstand, hvori det lettere
lader sig behandle — og derpaa, efter fuldendt Arbejde, atter lader sig kar-
bonisere, det vil sige, bringes til, ad kemisk Vej, at optage Kul, hvorved
det paany bliver ligesaa haardt som før.
Som vi allerede have bemærket, egne Staalpladerne ved deres Haard-
hed sig særligt til Udførelse af overordenligt fine Arbejder, ligesom vi ogsaa
have set, at der lader sig trykke et langt større Antal Exemplarer med en
Staalplade end med en Kobberplade; thi med denne kan der kun tages om-
trent 1500 fuldkomment gode Aftryk, og med en ætset Plade endog kun
henved 500.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
