Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kobberstik- og Staalstikkunsten - Surrogater for Kobber- og Staalstik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prøveaftryk og læses Korrektur, hvorefter mulige Fejl rettes; dette sker ved
at fjerne det Urigtige med Skrabestaalet og ved med Hammerslag paa Pladens
Bagside at bringe det paagjældende Sted op i samme Plan som før. Tryk-
ningen sker ganske paa samme Maade som ved Kobberstik.
Ved at indføre Benyttelsen af den lithografiske Maskinpresse i Stedet
for den almindelige Kobberstikpresse — en Forbedring, der skyldes Roder i
Leipzig —, er det blevet muligt at levere Noder saa billigt, at man i Sandhed
maa forbavses. Fremgangsmaaden ved denne billige Nodetrykning er simpelt-
hen den, at der trykkes med en lithografisk Sten, hvorpaa der er anbragt et
Overtryk fra Tinpladen (se nedenfor).
I det Roderske Etablissement trykkes der aarligt omtrent 75 Millioner
Sider Noder, hvortil der bruges henimod 1300 Baller Papir. 66 Gravører
levere daglig 125 Plader. Der er 50 Maskiner i Gang: 14 Maskinpresser,
20 Nodetrykshaandpresser og 16 Stentrykspresser; der støbes aarlig 600—700
Centner Metal til Plader. Dette Nodetrykkeri, der er det største, som findes,
beskjæftiger omtrent 220 Kunstnere, Korrekturlæsere, Arbejdere m. m.
Et Materiale, der er mere uforgængeligt og derhos renere end Staal,
hvad Massen angaar, er Glasset. Man har ogsaa søgt at gjøre dette Stof
anvendeligt i de grafiske Kunsters Tjeneste, og Forsøg i denne Retning ere
først lykkedes Professor Bottcher i Frankfurt a. M. og Dr. Bromeis i
Hanau. Den saaledes opfundne Kunst kaldes Hyalografi (Glasætsekunst,
Glastryk) og bestaar i ved særligt dertil egnede Midler — en Blanding af
Flodspat og Svovlsyre — at indætse vedkommende Billede i Glasset. Af-
trykkene viste sig paafaldende fine og med en ganske ejendommelig Tone.
Navnlig Guillochermaskinens Arbejder tage sig godt ud i Glastryk. Glassets
Skjørhed er naturligvis en uheldig Omstændighed ved denne Kunstgren, men
der kan dog gjøres meget for at forhindre en Sønderbrydning ved at tage
tilstrækkeligt tykke og tilpas store Glasplader, ved at sørge for, at Tryk-
valserne ere aldeles nøjagtige og overtrukne med Uld o. s. v. Iagttages den
nødvendige Forsigtighed, kan der tages utallige Aftryk af en Glasplade. Stats-
trykkeriet i Wien har forsøgt at tage galvanoplastiske Kopier af Glasplader,
og dette er lykkedes saa fuldstændigt, at Aftryk af saadanne Klicheer end-
ogsaa gjengive Glaspladens ejendommelige Tone.
Stylografien — opfunden 1845 af en dansk Mand, Schøler — til-
sigter at gjøre Kobberstikkeren overflødig og bestaar i, at Kunstneren selv ridser
eller tegner Billedet i en blød Masse, som bestaar af sammensmeltet Asfalt
* __
og Yox, paa hvis glatte og plane Overflade der er anbragt en svag Forsølvning,
saaat Tegningen viser sig sort paa hvid Grund, omtrent som paa Papiret.
Der tages nu et galvanoplastisk Aftryk over denne Plade, og over dette
— ophøjede — Aftryk et nyt, der altsaa bliver fordybet og ganske ligt med
den oprindeligt tegnede Plade. Trykningen foregaar nu paa sædvanlig Maade.
Stylografien er meget brugbar ved Gjengivelse navnlig af Pennetegninger,
men anvendes dog ikke videre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
