Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kobberstik- og Staalstikkunsten - Trykningen - Surrogater for Kobber- og Staalstik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
begyndt at konstruere saadanne Presser af Jern, og de frembringe langt bedre
og akkuratere Aftryk.
Surrogater for Kobber- og Staalstik. De Kunstmidler, som høre under
denne Rubrik, kunne henføres til to væsenligt forskjellige Klasser, af hvilke
den ene kun sætter et andet Materiale i Kobberets eller Staalets Sted, medens
den anden søger at opnaa samme Resultater som Kobber- og Staalstikket
uden at anvende Gravering og Ætsning.
Det Materiale, som, foruden Kobberet og Staalet, kan anvendes til at
modtage fordybede Billeder eller Skrifttegn, er Zink, Tin og Glas.
Zinkografien fandt i sine tidligere Aar en flittig Udøver i Hermann
Eberhard, der søgte at anvende dette Metal til Udførelse af alle Kobber-
stikkets og Stentrykkets Manerer; det er særdeles vel brugbart navnlig til
Raderinger og Pennetegninger, men, da det er saa overordentlig modtageligt
for Syrens Paavirkning, maa Ætsningen foretages med særlig Omhu og For-
sigtighed. Da Zink er saa billigt i Forhold til Kobberet, er dette ogsaa en
Omstændighed, der maa tages med i Betragtning, og som bliver af ikke ringe
Betydning, naar der er Tale om større Arbejder; hertil kommer endvidere,
at Zinkpladerne ere saa overordenligt holdbare, naar de først ere bievne dæk-
kede med et Lag glasartet Oxid, hvis Dannelse kan fremskyndes ved Anven-
delse af Alkalier. Zink bliver dog — saavidt som det er os bekjendt —
intetsteds mere anvendt i Stedet for Kobber, men kun som Surrogat for den
lithografiske Sten.
Der findes nogle gamle Billedværker, hvoraf det fremgaar, at der kan
graveres ret smukke Kunstsager paa Tin, navnlig Konturtegninger, og at Af-
trykkene af Tinplader ere i Besiddelse af en ejendommelig Blødhed. Nutildags
benyttes Tinnet dog kun som Materiale for en eneste Kunstgren, nemlig Gra-
veringen af Noder, hvor det spiller en meget betydelig Rolle. Vi skulle
derfor opholde os nogle Øjeblikke ved denne Industrigren. Nodestikkeren,
som ogsaa maa være duelig til at haandtere Staalpunzen, modtager sin Plade
blankpoleret og helt færdig fra Støberens Haand. Han udmaaler nu med
Passer og markerer Nodeliniernes Beliggenhed og Afstand fra hverandre, af-
sætter ganske svagt med Prikker en Dobbeltlinie til Rettesnor, naar Texten
skal slaas ind, og trækker da Linierne med et skarpt Staalinstrument. Den
hvasse Kant, som herved danner sig, fjernes med Skrabestaalet; Pladen poleres
nu med Polerstaalet, Musikstykket tegnes paa den, og derpaa begynder Node-
stikkeren Indslagningen. Hertil har han et helt Forraad af Staalpunzer med
alle de forskjellige Nodetegn og, for Textens Vedkommende, med alle de
latinske Bogstaver i ophøjet Gravering. Disse Stempler sætter han nu, hvor
det paagjældende Tegn skal staa, og driver dem med et Hammerslag ind i
Metallet, et Arbejde, der gaar hurtigt fra Haanden for den, der er øvet
deri. Taktstreger, Nodehalse, Forbindelseslinier mellem Noderne, hele og
og halve Pauser in. m. udarbejdes derefter med Gravstiklen. Naar Alt er
færdigt, fjernes Hjælpelinier og Mærker med Polerstaalet; der tages nu et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
