- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 1. Menneskehedens Udviklingsgang og Udviklingsmidler /
529

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lithografien - Lithografiens Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ingenlunde som vi strax ville faa Lejlighed til at se — et tilfældigt Træf,
der førte til denne Opfindelse; det var først efter lange og haarde Kampe,
at den saa Dagens Lys.
Senefelder var Søn af en Skuespiller fra Konigshofen og blev født i
Prag 1/72. Faderen fik senere en Ansættelse ved Hoftheatret i Miinchen, og
han flyttede da med sin Familie til Bajerns Hovedstad. Vil man absolut, at
Tilfældet eller Tilfældigheden skal have sin Finger med i Spillet ved denne
som ved de fleste andre Opfindelser, kan man ved denne Lejlighed paapege
det i den Omstændighed, at Senefelder nødvendigvis maatte komme til Miinchen
og lære Solnhoferstenens Egenskaber at kjende, naar der i det Hele taget
skulde være Tale om, at hans Opfindelse kunde blive til Noget.
Aloys besøgte først Gymnasiet og dernæst Universitetet i Ingolstadt og
gjorde sig fordelagtig bekjendt paa begge disse Læreanstalter. Det juridiske
Studium, han kastede sig over, maa imidlertid ikke være faldet ret i hans
Smag; thi da han var kommen tilbage fra Universitetet, forlod han den juri-
diske Vej og forsøgte sig som dramatisk Forfatter. Hans første Arbejde
gjorde ret god Lykke. Da han i 1791 havde mistet sin Fader, prøvede han
sine Evner som Skuespiller og rejste et Par Aarstid omkring i Provindserne
med forskjellige Skuespillerselskaber. To, tre af de Stykker, han havde
skrevet til Brug for Theatret, bleve trykte, men det var ham ikke muligt at
finde nogen Bogtrykker for de øvrige, til hvilke han havde knyttet de bedste
Forhaabninger. Han fik nu den ganske vist dristige Tanke selv at trykke
sine Arbejder, skjøndt han var blottet for alle Midler hertil. Hans Opfind-
somhed blev stillet paa en haard Prøve, og hans beundringsværdige Taal-
modighed maatte bestaa mange svære Kampe.
Senefelder var for fattig til at kjøbe blot saa mange Typer, som der kunde
gaa med til at sætte blot en eneste Side; han var derfor først betænkt paa
at gravere Staalstempler. som han vilde bruge til at slaa ind i Træplader,
der da kunde være benyttede til Trykning; men han indsaa snart, at han
ikke var dette Arbejde voxen. Han trykkede derpaa almindelige Typer af i
en blød Dejg, støbte Lak i denne Form og fik paa denne Maade en ophøjet
Skrift. Det er jo imidlertid klart, at denne Fremgangsmaade krævede meget
Arbejde og megen Tid, hvortil kom, at Materialet var altfor skjørt til at
kunne være praktisk anvendeligt. Senefelder havde ved disse Forsøg — uden
at han selv havde den ringeste Anelse derom — anvendt den selv samme
Fremgangsmaade, som nu følges ved Stereotyperingen, en Kunst, der dengang
endnu var ukjendt.
Senefelder opgav naturligvis snart disse frugtesløse Forsøg og saa sig
om efter andre Udveje: han faldt paa den Ide at ætse sin Skrift i Kobber.
At lægge en Ætsegrund over en Kobberplade, at indridse Skriften med en
Staalspids og fordybe den ved Hjælp af Skedevand — det var jo Noget, der
var saa grumme simpelt og let, og som ikke ret vel kunde mislykkes. Som
Enhver ved, der kjender lidt til Kunsten, lader dette sig ganske vist udføre,
men rigtignok kun efter en lang Læretid, og efterat mange Kobberplader ere
Opfindelsernes Bog. I. 3 4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/1/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free