Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lithografien - Lithografiens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meget mere følelig. Senefelder forsøgte nu igjen det gamle Gnidningssystem,
som han tidligere havde anvendt i mindre Omfang. Han lod gjøre en Ramme,
over hvilken lian spændte stærkt Lærred; der ovenpaa lagde han glittet Papir.
Han sværtede derpaa Stenen ind, lagde Papiret derpaa, slog Rammen over
den og lod en glat Træklods glide over den. Aftrykkene vare ret heldige.
Han skaffede sig nu flere Rammer, ansatte sex Arbejdere, som med største
Nøjagtighed ødelagde alt hans Papir. Dette var dog det sidste Uheld af
saadan Art. Senefelder havde indset, hvor heldigt det var at anvende en
River med skarp Kant, og hans Opfindsomhed førte ham nu til at kon-
struere den saakaldte Stang- eller Galgepresse. Denne er meget brugbar ved
mindre Arbejder, men anvendes dog nu kun sjeldent. Riveren eller Gnideren
er fastgjort til en bevægelig Stang, der foroven er befæstet til en Planke,
som hviler paa Fjedre; ved et Trædebrædt, der staar i Forbindelse med denne
Planke, bringes Riveren til at sænke sig og føres nu hen over Rammen, som
ligger paa den fastskruede Sten. Naar Trykningen er forbi, tages Foden bort
fra Trædebrædtet og den elastiske Planke hæver Riveren i Vejret; indtil den
skal benyttes ved næste Trykning, altsaa medens Stenen sværtes, og nyt
Papir er lagt paa, samt Rammen slaaet over, bliver Riverstangen ført til
Siden for ikke at hindre Arbejderen i hans Bevægelser.
Nu var Senefelder i Stand til at arbejde hurtigere og bedre, og der
indløb ogsaa Bestillinger nok; men det var ogsaa paa høje Tid, thi baade
Senefelder og hans trofaste Venner, Familien Gleiszner, vare sunkne dybt i
Gjæld og havde været nødsagede til at sælge Alt, hvad de paa nogen Maade
kunde undvære, for at faa Penge til *at dække de løbende Udgifter. Sene-
felder tog to af sine Brødre til sig og indviede dem i Kunstens Hemmelig-
heder. I 1799 fik han femten Aars Eneret for Bajern til at udøve sin Kunst;
men dette Patent blev ham ikke til videre Nytte.
Ved denne Tid besøgte Musikforlægger i^ndré fra Offenbach Miinchen
og fik ogsaa Lejlighed til at se Senefelders Anstalt. Han blev ligesaa for-
bavset som glad over denne mærkværdige nye Kunst, hvis Betydning han
strax fattede. Han tilbød Opfinderen 2000 Gylden, hvis han vilde lære ham
Kunsten og indrette et Trykkeri for ham i Offenbach; Senefelder gik med
Glæde ind paa dette Tilbud. Saaledes oprettedes den anden lithografiske
Anstalt i Offenbach. André mærkede snart, at de vundne Fordele overtraf
hans dristigste Forventninger, og han besluttede at drive Lithografien efter
en større Maalestok: han vilde, i Forening med sine tre Brødre og Opfin-
deren, grundlægge store Etablissementer i Europas Hovedstæder: de tre
Brødre skulde forestaa Forretningerne i London, Paris og Berlin, Senefelder
i Wien, og denne skulde have en Femtedel af den samlede Indtægt. Sene-
felder gik ind paa denne Overenskomst, der lod til at være saa fordelagtig,
og overlod sit Miinchener-Trykkeri til sine Brødre imod visse Procenter af
Udbyttet; han tog derefter til London, for at faa Patent i England for sin
Opfindelse og for at anlægge et Trykkeri. Den af Musikhandler André’s
Brødre, der var i London, var meget ængstelig for, at Senefelder skulde lade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
