Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lithografien - Lithografiens Kemi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lader nogen Olie falde derpaa, vil man ved at hælde Tavlen se, hvorledes
Olien glide hen over den fugtige Flade. Paa samme Maade løber Vand hen
over en Flade, der er indgnedet med Fedt. Naar man derfor trækker en
Streg paa den lithografiske Sten, fugter denne med Vand og derpaa lader
Sværtevalsen rulle hen over den, tør man gjøre Regning paa, at den fedtede
Sværte kun fæster sig ved Stregen, hvorimod den lader hele den øvrige Flade
uberørt. Gik man ved Trykningen frem paa denne simple Maade, vilde Stenen
dog vise sig ganske sort, saasnart der var taget nogle faa Aftryk; var denne
Methode tilstrækkelig, maatte man desuden kunne benytte Træ, Skifer, ler-
og kiselholdige Stene m. m. lig’esaa godt som det kostbare Solnhofermateriale
— men saaledes forholder det sig ikke: det er nemlig kun de Stene, der
bestaa af kulsur Kalk, der egne sig hertil, og deres Anvendelighed beror dels
af Massens fine Porøsitet, der bevirker en vis Opsugningsevne, dels af Kal-
kens kemiske Egenskaber, idet denne, i sig selv et Alkali, danner et Salt,
naar den kommer i Forbindelse med en Syre. Den kulsyrede Kalk er altsaa
ogsaa et Salt, og det et Salt, som er uopløseligt i Vand; forskjellige andre
Syrer danne i Forbindelse med Kalk opløselige Salte, og det er netop det,
der bevirker, at man kan ætse i Kalksten f. Ex. med Salpeter- eller Saltsyre;
den Brusen, der ledsager en saadan Ætsning, er en Følge af, at Kulsyren
drives ud i Gasform.
Den lithografiske Tegnefarve — saavel Blækket som Tegnekridtet —
bestaar væsenligst af Sæbe; med rene Fedtstoffer var det ikke muligt at tegne
og skrive. I Sæben er et vist Fedtstof kemisk forbundet med et Alkali, saaat
det derved har mistet Fedtets Egenskaber, altsaa ogsaa Uopløseligheden i
Vandet. Sæben er, som vi Alle vide, opløselig i Vand; idetmindste gjælder
dette om den almindelige Husholdningssæbe; der gives dog ogsaa uopløse-
lige Forbindelser, som Kemikerne henregne til Sæberne. Ogsaa Sæben maa
betragtes som et Salt, hvori Fedtet optræder som en Syre, der er forenet
med Alkaliet. Disse fede Syrer ere imidlertid endnu svagere end selve Kul-
syren, og de kunne derfor, ligesom denne, drives ud af deres Forbindelser
ved Hjælp af andre Syrer. Naar man lader en eller anden Syre blandes med
en Sæbeopløsning, ødelægges Sæben; Syre og Alkali indgaa en ny Forbindelse,
danne et nyt Salt, og det udskilte Fedt vil svømme ovenpaa.
Under saadanne Omstændigheder lader det sig gjøre at tegne paa Ste-
nen med en sæbeholdig — altsaa i Vandet opløselig — Farve; man behøver
jo nemlig kun at behandle den færdige Tegning med en Syre for at gjøre den
ganske uimodtagelig for det Vand, hvormed Stenen maa fugtes, inden der
tages noget Aftryk. Denne Behandling med Syre kaldes Ætsning. Sædvan-
ligvis forener man hermed Gummeringen, hvorom vi strax skulle tale, idet
man behandler Stenen med en Blanding af Gummi og Syre. For Tydeligheds
Skyld ville vi dog omtale hver Ting for sig.
Hensigten med Ætsningen er altsaa at uddrage Kalien af den Sæbe,
hvormed der er tegnet, og derved at gjøre Tegningen uopløselig, men ingen-
lunde — som mange tro — at faa den til at hæve sig op over Stenens Flade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
