Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lithografien - Lithografiens Kemi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ganske vist angriber Syren ogsaa de ikke dækkede Steder, men man anven-
der den saa svag og lader den kun virke saa kort Tid, at det Svind, Stenen
er underkastet, bliver for Intet at regne. Syrens Indvirkning paa de udæk-
kede Steder har desuagtet sin store Betydning: Stenen bliver nemlig derved
befriet for muligt forekommende Urenligheder, dens fine Porer blive mere
aabnede, og den bliver derved sat bedre i Stand til at optage og fastholde
Gummien. Salpetersyre anvendes som oftest hertil; Saltsyre gjør samme
Nytte; ogsaa ved Hjælp af opløselige Kalksalte (salpetersur eller saltsur Kalk)
kan man fjerne Kalien af Tegningen og derved gjøre denne uopløselig; denne
Maade anvendes ved særdeles fine Arbejder, hvor det er af Vigtighed, at
Stenen aldeles ikke bliver angreben.
Tænke vi os nu Stenen saa vidt færdig, at der er tegnet paa den, og
at den er ætset, vil den dog endnu ikke være skikket til at benyttes til Tryk-
ning, idet den jo, som allerede ovenfor antydet, meget snart vil være sort
over det Hele, til Trods for at den bliver fugtet med Vand. Sværtevalsen
bliver nemlig ført med saa stærkt Tryk hen over Stenen, at den let paa et
eller andet Sted kan komme til at presse Fugtigheden til Side; derved kom-
mer Sværten i saa nær Berøring med Stenens Substants, at der bliver noget
hængende ved; men naar Begyndelsen først er gjort, griber Ondet hurtigt om
sig: her er det nu, at Gummiet kommer til at spille en vigtig Rolle. Naar
man nemlig lader Stenen blive overtrukket med en Gummiopløsning, som man
lader indtørre, ville de ubedækkede Steder ikke blive modtagelige for Farvens
Paavirkning, naar Stenen først er bleven vædet med en Svamp. Gummierin-
gens Virkninger lade sig forklare som rent mekaniske: Gummien trænger
dybt ned i Stenen og lader sig ikke fjerne, hvor meget man end vadsker
denne; den svulmer imidlertid op ved Fugtigheden og danner et Slags Svamp,
hvori Vandet finder et fastere Holdepunkt; slimet Vand er i det Hele taget
mindre flydende og flygtigt end rent og viser derfor mindre Modtagelighed for
Sværten.
Endnu kun en lille kemisk Digression: naar Stenen er helt færdig til
Trykning, kan man bringe hele Tegningen til sporløst at forsvinde ved Hjælp
af Terpentinolie, men, saasnart man lader Farverullen passere hen over Ste-
nen, staar Tegningen der atter ligesaa tydelig og brugbar som før: der maa
altsaa finde et ejendommeligt Forhold Sted imellem Stenen og Tegningen. Vi
have set, at Sæberne ere Salte og Fedtstofferne Syrer i disse Salte. Ved
Ætsningen blev denne Forbindelse hævet, og Fedtsyrerne bleve frie; de vare
altsaa nu i Stand til at indgaa en ny Forbindelse, og en god Lejlighed hertil
frembød Stenens Kalk. Da Kalken ligeledes virker som et Alkali, dannede
der sig en ny kemisk Forening imellem den og Fedtsyrerne: de forenede sig
til en uopløselig Kalksæbe. Denne Kombination, der fortsætter sig ned til
en vis Dybde i Stenens Masse, virker ligesaa frastødende paa Vandet og til-
trækkende paa Farven som den forsvundne Tegning, og saaledes have vi for-
klaret, hvorledes denne atter kan komme tilsyne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
