Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lithografien - Manererne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stede. Men ogsaa dette kemiske Præparat af Kalksæbe forlanger en Beskyt-
telse imod skadelige Forandringer, behøver saa at sige Næring; man indsværter
det derfor med Konserveringsfarve, det vil sige en Farve, der indeholder
meget Fedt, og dækker det Hele efter nogle Timers Forløb med Gummi, der
har faaet en Tilsætning af Sirup eller lignende for at være saa meget mere
smidigt. Naar Stenen nu atter skal tages i Brug, fjerner man først Gummien
med Vand, derpaa Konserveringsfarven med Terpentinolie, og det tidligere
Billede viser sig da, saasnart Farvevalsen er gaaet hen over Stenen.
Denne Opbevarelsesmaade anvendes ved alle Slags Stentryk.
Det vil let ses, at man kan være i Stand til at afstedkomme Tryk af
Hvidt paa Sort i Stedet for de almindelige i Sort paa Hvidt; man behøver
da kun at bruge et Blæk, der er sammensat af Kønrøg, Gummi og lidt Sal-
petersyre. Naar Skriften eller Tegningen er tør, overgnider man hele Stenen
med Linolie; Tegningen bliver nu’uimodtagelig for Sværten, medens selve
Stenen modtager den.
Den anden Art af ophøjet Tryk bestaar i, at man ikke arbejder paa
polerede Stene, men paa saadanne, der ere gjorte ru efter først at have været
polerede: de kaldes kornede. Dette sker ved at bestrø Stenen med Sand
og lade en anden Sten glide hen over den i alle Retninger. Denne Behand-
ling maa gjentages flere Gange, bestandigt med finere Sand, indtil Stenen
endelig er saa finkornet, som.man ønsker det. Paa denne ru Flade bliver
der nu tegnet med lithografisk Kridt ganske saaledes, som der tegnes paa
Papir’med sort Kridt; Aftryk heraf ligne ogsaa Sortkridttegninger, og deraf
kommer Benævnelsen Kridtmaneren. Fig. 451 viser et Billede af dette
Slags, gjengivet ved Træsnit.
En Hovedbetingelse for at Tegningen skal lykkes er, at Kridtet er godt:
det skal være baade haardt og smidigt, skal ikke »smøre« og dog give Farven
fra sig med en vis Lethed. Det bestaar hovedsageligt af Kønrøg, Yox, Talg
og Sæbe, der blandes over Ilden; men desuden er Schellak, Mastix, Kopal,
Soda, Salpeter og mange andre Sager efter de utallige Recepter, der
findes, heldige Tilsætninger til Kridtet. Naar denne Tuschmasse opløses i
Vand, afgiver den lithografisk Blæk; Tuschen rives tørt og blandes derpaa
med Vand under Omrøring med Fingeren, indtil den har den Tykkelse, man
ønsker.
For at give Tegningen større Blødhed og Harmoni, benytter man sig
ogsaa af den saakaldte Tampon, en blød Farvebal, som man har .indsmurt
med tynd Sværte; Effekten forhøjes ved dette Slags Tegning ved at benytte
baade Pen og Pensel og ved at anvende et skarpt Staalinstrument for at faa
de lysere Partier til at træde tilbørligt frem.
Kridtmaneren er for saa vidt den letteste, som Enhver, der kan tegne
med Sortkridt, ogsaa vil være i Stand til at udføre et Billede paa Stenen;
medens Benyttelsen af Pennen altid kræver særlig Øvelse. Fordres der der-
imod Noget, som hæver sig over det Almindelige, er denne Maner langt
vanskeligere end de andre, og et virkeligt Kunstnertalent er nødvendigt. Og-
(
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
