Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lithografien - Manererne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i tt Manererne. Da man ligesaa vel kan udføre Tegningen paa Stenens
g a te Flade, som man kan indarbejde den i Stenen selv, gives der egentlig to
ove manerer, som man da kalder den ophøjede og den fordybede, og af
m -e er lgjen er flere Underafdelinger. Den simpleste og oftest anvendte
remgangsmaade bestaar i at skrive eller tegne paa Stenen ved Hjælp af
flydende hthografisk Blæk og Staalpen, Ridsefjer eller Pensel. Staalpennen,
som bruges hertil, er meget blødere end den almindelige Skrivepen og bliver
hypp’gst ti dannet af Kunstneren selv, idet han udklipper den af et meget
tyndt Stykke Staalblik med en særdeles fin Sax. Pennetegningen er meget
™g ’ °g, har stor Betydning i det daglige Liv, idet en stor Del af den
lthografiske Skrift bliver udført paa denne Maade; Afbildning af Bygninger,
askiner etc. udføres ligeledes ofte ved Hjælp af Pennen. Til Skrivning af
i fusiknoder benyttes Ridsefjeren til Linierne, Pennen til Nodestregerne og et
særligt lille Apparat, der danner et Nodehoved, saasnart det rører ved Stenen,
for at hindre Farven fra at flyde ud paa Stenen, giver man denne i For-
vejen et overfladisk Fedtanstrøg, sædvanligvis med en Blanding af Terpentin-
o le og Sæbe; den maa imidlertid være saa svag, at den efterfølgende Æ ts-
ning bringer den ganske til at forsvinde. Alt maa naturligvis skrives omvendt
paa Stenen, naar det skal staa som almindelig Skrift paa Aftrykket. Det
er imidlertid ikke nogen let Sag at skrive omvendt, Noget, Enhver let kan
overtyde sig om ved et eneste Forsøg; denne Skrivemaade fordrer lang-
varig Øvelse. Det er i højeste Grad interessant at se en dygtig Lithograf
arbejde: han forsyner Stenen med Hjælpelinier, der ere trukne med Blyant,
og han lægger nu Stenen saaledes, at Linierne ere rettede imod hans Bryst;
han begynder derpaa at skrive fra den øverste Del af Stenen og ind imod
sig; er det simpel Skrift, han har at udføre, arbejder han næsten ligesaa
hurtig som om det var almindelig Skjønskrift.
Naar et Billede skal udføres, overføres som oftest Originalens Omrids
paa Stenen ved Hjælp af Farvepapir. Naar der arbejdes med lithografisk
Tusch, kan Pennen undertiden med Held ombyttes med en fin Pensel. Naar
Skriften eller Billedet er færdigt, følger Ætsningen, idet man overstryger
Stenen med en Gummiopløsning, hvortil der er sat noget Salpetersyre. Syrens
"Virkninger ses af, at Yædsken skummer og derved antager et mælkeagtigt
Udseende. Det varer kun faa Minuter, inden Hensigten er opnaaet: Skriften
eller Billedet er uudsletteligt og Stenfladen uimodtagelig for Sværten. Man
vadsker nu Stenen af, giver den endnu engang et Overdrag med Gummiopløs-
ning og kan nu begynde at trykke, saa snart Stenen er afvadsket. Skal Tryk-
ningen ikke begynde lige strax, lader man den sidste Gummering sidde og
tørre paa Stenen; først senere opbløder man den igjen med Vand og fjerner
med en Svamp, hvad der ikke har forbundet sig med Stenen.
Naar en Sten skal bevares til senere Trykninger, maa den behandles
paa en særlig Maade: først maa Tegningens Farve helt fjernes, fordi den med
Tiden vilde blive ganske haard og indifferent; man afvadsker derfor Stenen
med Terpentinolie, saaat Tegningen ikke mere er synlig, men kun kemisk til-
–––––––––– ’ 35
Opfindelsernes Bog. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
