Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Værd som nu, fordi der ikke tildrog sig Noget af Betydning. At gaa flere
Mile for at kjøbe sig en Medekrog var ikke for meget. Postvæsenet
udviklede sig først senere, i Middelalderens Dage. Fra Omverdenen erfoer man
kun, hvad Kræmmere, som tilfældigvis gik forbi, havde at fortælle. I en
saadan snever Kreds bevægede Livet sig, tilvisse med færre Fornødenheder, men
ogsaa med ringere Nydelse og ringere Betydning.
Den gode gamle Tid, siger man. Men hvad er da egentlig Tiden?
Den er først og fremmest Produktet af de tusinde for og imod hverandre
kæmpende Kræfter, de forfremmende og de hæmmende Indflydelser, som
uafbrudt komme frem paa alle Omraader og indvirke paa Samfundet og
understøtte det eller hindre det i dets Bestræbelser; den er Resultatet af alle de
Anstrengelser, som Menneskene med alle deres sjælelige og legemlige Evner
gjøre sig, og hvori de ledes af de allerforskjelligste Grunde, ikke mindre af
høj Kjærlighed til den evige Sandhed og Skjønhed end af lav Nydelseslyst,
ikke mindre af from Tro end af tom Forfængelighed. Tiden er ikke som en
unaturlig Form, hvori vi blive tvungne; Tiden er sletikke til før vi; den er
Tidsomstændighederne. Have de deres særegne Karakter, saa have visselig
de forudlevende Slægter skaaret Stemplerne dertil; men vi præge Tiden, —
det er os, som gjøre Tiden, ikke omvendt Tiden, der gjør os. Tiden stiller
os tilvisse under bestemte Vilkaar for vor Udvikling; men hvorledes vi
anvende dem, i hvilke Øjemed og med hvad Held, det er vor egen Sag, vor
egen Ære eller vor egen Brøde. Hvert Individ har tilstrækkelig Plads til at
bevæge sig paa, mën det er kun de faa, særligt Begavede, der med frejdigt
Mod gaa deres særegne Veje for at forsøge ved egen Kraft at overvinde de
Hindringer, der rejse sig imod dem. Den store Masse derimod handler som
efter fælleds, vedtagne Regler, og, selv om de enkelte Medlemmer af samme
saaledes kunne føle sig bestemte i al deres Virksomhed, og En og Anden
endogsaa kan lide under Trykket, saa have de dog som Helhed ikke Noget at beklage
sig over; thi Retningen er deres egen Villie, og, hvis den ikke har
heldbringende Følger for dem, kan man dog ikke gjøre en enkelt Omvæltningsmand
som den første Napoleon ansvarlig derfor. Han kan sprede Forvirring mellem
Folkene og styrte Riger over Ende, men paa Menneskeheden og dens
Udvikling kan han ikke komme til at udøve nogen væsentlig Indflydelse. Kun maa
man her ikke rette sin Opmærksomhed paa Tildragelser eller Omvæltninger i
korte Tidsrum, men paa den Kulturbevægelse, som strækker sig gjennem
Aartusinder.
Intet fornuftigt Menneske, som anstiller en Sammenligning mellem før
og nu, vil et eneste Øjeblik kunne tvivle om at indrømme, at Vilkaarene for
en sund Udvikling ingensinde, siden vor nyere Dannelse begyndte, have været
saa gunstige, som nu, at aldrig en saa stor og frugtbar Mark har ligget aaben
til Menneskenes Bearbejdelse, og at Midler hertil heller aldrig have været saa
tjenlige at finde og saa lette at skaffe sig i Hænde som nu. Hvad En gjør,
kommer nu Alle til Gode. Et øjeblikkeligt Bekjendtskab med de vundne
Erfaringer sparer Andre, som stræbe i samme Retning, overflødige Forarbejder;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
