Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDNING.
11
for Tiden opvoxende Industri eller bringe det tilbage i forædlet Skikkelse. I
alle saadanne Tilfælde eller selv om der igjennem Egnen kun gaar en
Transitlinie mellem to betydelige Handels- eller Industristeder, lade de velgjørende
Følger af en lettet Samfærdsel sig tydeligt fornemme. I den uhyre Skovegn,
som paa Grænsen mellem Bøhmen og Bayern strækker sig hundreder af
Kvadratmil ind i begge Lande, aabnede man i Begyndelsen af dette Aarhundrede
industrielle Nybyggere vidtstrakte Skovstrækninger enten ganske uden
Vederlag eller dog til en Pris, der var aldeles nominel, alene for at gjøre disse
Egne — det saa ilde berygtede Bøhmerwald — tilgængelige for Kulturen.
Som en Følge heraf har der rigtignok udviklet sig en meget livlig Glasindustri,
men den alene formaaede dog ikke at gjøre sig de uhyre Skove tilstrækkeligt
nyttige. Men efter at Jernbanerne have dannet ganske nye Forestillinger om,
hvad der paa Kommunikationens Omraade er muligt eller ej, er Prisen paa
Tømmer nu den firedobbelte imod tidligere, og disse Egne ere saaledes bievne
næsten uudtømmelige Rigdomskilder.
Da den nordamerikanske Marines berømte Hydrograf, Kapitajn Maury,
ydede Søfarten sine Vind- og Søkort og viste, hvorledes man ved at iagttage
de her givne Anvisninger kunde forkorte Rejserne mellem begge Kontinenter
ligesom ogsaa til og fra Australien, da beregnede man, at det, den britiske
Handelsflaade alene paa det korte Stykke mellem England og Amerika vilde
spare, beløb sig til flere Millioner Pund aarligt. Med hvilke Tal vilde man
da ikke komme til at udtrykke den Fordel, Verden har vundet ved
Dampskibenes Indførelse, hvis man i et lignende Regnestykke kunde gjøre
Forholdet op mellem den gamle Sejlads og den fultonske Opfindelse. Og hvad har
ikke Dampmaskinen, hvorigjennem først Jernveje og Søfart har faaet deres
rette Liv, skjænket Tiden. Paa Bjergmandsvis lader den os producere baade
Kraft og Arbejde; thi med hver enesté Tønde Stenkul, der bringes frem for
Dagens Lys, kunne saa og saa mange Væverstole sættes i Gang, saa og saa
mange Stykker af det kunstfærdigste Tøj frembringes, og det næsten uden
nogen eneste Menneskehaands Bistand. Stenkullet er herved blevet
Menneskeslægten langt vigtigere og værdifuldere end Guld og Sølv. Med Rette er det
sagt, at Stenkul er en Arbejder og Jernet hans Værktøj. ‘Hvis Verden den
Dag i Dag vilde lade sig nøje med samme Kvantum Arbejde, hvormed man
for hundrede Aar siden maatte være tilfreds, vilde ikke et eneste Menneske
mere behøve at spænde en Muskel til nogen mekanisk Kraftanstrengelse: de
Dampmaskiner, der ere i Gang, vilde være mere end tilstrækkelige til at yde
den udfordrede Kraft. Men vi ere ikke længere saa nøjsomme, vi ville bruge
mere Arbejde, end vi selv ere i Stand til at levere; og dette bliver os kun
muligt ved Hjælp af Dampmaskinen. Den sprænger Klipper, sammenknytter
Højder og Bjerge, slaar Broer over Floder og Byer, bygger Huse, spinder
Uld, sønderskjærer Træ, hamrer Jern, bærer Varer paa sin Ryg, fører os
bort til fremmede Lande og lader os beundre deres Skjønheder; den tager
Skytten fra Væverens og Pennen fra Skriverens Haand, udtørrer Sumpe og
forvandler dem til frugtbare Marker, den saar og høster, maler og bager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
