- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
12

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12

INDLEDNING.

Brød af Melet. Savner en By friskt Vand, er det den, der skaffer det dertil;
den slaar Mønt, gjør med et Ord alt muligt; og inden den bliver gammel og
udslidt, sørger den, som om den var et fornuftigt Væsen, for at frembringe
nye Maskiner, som kunne arbejde ved Siden af den og, naar den selv er
ubrugelig, kunne træde i dens Sted. Hvor langt ringere et Antal Bøger vilde
ikke blive trykte, hvis man ikke kunde drive Hurtigpresser ved Maskiner, og
hvor liden en Udvikling vilde da ikke det hele Avisvæsen have faaet. Hvor
— paa denne Maade kunde vi blive ved at spørge i det Uendelige om lige
saa vigtige Emner; og Svaret vilde bestandigt lyde: »Nej, ikke uden
Dampmaskinen!«

Da Dampmaskinen sætter os i Stand til at producere saa megen Kraft,
som vi lyste, sparer den os naturligvis ogsaa Tid, idet den næsten i et
Øjeblik gjør os det muligt til at frembringe et Værk, som det ellers vilde have
taget lang Tid at producere. Denne tidsbesparende Karakter har foruden
Dampmaskinen iøvrigt ogsaa Telegrafen og Fotografien, som begge næsten ere
lige overraskende ved deres til Trylleri grænsende Virkninger.

Ingen Opfindelse i den hele Verden eller alle Tiderne igjennem kan i
Henseende til det Forunderlige i dens Præstationer i fjerneste Maade
sammenlignes med disse Frugter af den anvendte Kemi og Fysik. Men hverken
Telegrafi eller Fotografi vilde have opnaaet deres nuværende høje Standpunkt,
hvis de havde været nødte til at udvikle sig afstængede og indenfor skarpe
Grænser i Stedet for som nu i Offentlighedens frie Luft. De Forløbere, som
ligge til Grund for dem, have allerede længe været bekjendte, men man var
endnu ikke tilstrækkelig skikket til at modtage dem, og den franske Regering
har vel aldrig med bedre og klarere Opfattelse af Tiden anvendt nogle
Skillinger, end da den afkjøbte Daguerre hans Opfindelse og skjænkede
Offentligheden den.

Vi ere imidlertid ikke blot bievne rigere paa Tid og Kraft, vi ere
ogsaa bievne rigere paa Stof. Først og fremmest forstaa vi bedre at gjøre os
Naturen nyttig, og dernæst tvinge vi det Stof, vi allerede besidde, til at tjene
os i meget længere Tid og under langt flere Former. Ligesom en sexaarig
Tjenestetid tillader en Stat at holde dobbelt saa mange Soldater i Marken
som en treaarig, paa samme Maade er det med Stoffet, som Kemien har lært
os at underkaste mangfoldige nyttige Forandringer, inden det falder sammen
i sine Elementer for paany at blande sig med Luft eller Jord. Affald er
noget, man ikke mere kjender til. Af Savspaaner kunne vi uddrage Sukker,
harsk Smør lader sig forvandle til vellugtende Olie, som erstatter den
aromatiske Duft af Æble og Ananas; det Fedtstof, som er tilstede i Skyllevandet
fra Uldgarnsspinderierne, samles og bearbejdes til Vognsmørelse eller bliver i
Gasværkernes Retorter forvandlet til fortræffelig Belysningsgas. Af Brunkul
kunne vi destillere Olie til vore Lamper, og i Parafinen have vi et Lysstof,
som i Skjønhed og Klarhed overgaar alle andre. Med de ernærende
Bestanddele i Kjødet af de talløse Hjorder, hvormed Amerikas Græssletter vrimle,
og som man før blot jagede for Hudernes Skyld, forøge vi vort Forraad af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free