- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
26

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

26

TRANSPORTMIDLER.

Kyster, og derfra have udøvet deres Indflydelse paa tre store Kontinenter,
vilde ikke have været udførlige, hvis Transportmidlerne ikke havde været
udviklede og fuldkommengjorte i en meget betydelig Grad; og, skjøndt de første
Spor til Opdagelsen af Magnetnaalens Egenskaber gaa tilbage til det 13de
Aarhuudrede, vare de søfarende Nationer dog allerede i det 15de Aarhundrede
tilstrækkeligt fortrolige med Kompassets Anvendelse, til at de kunde sejle
over det store Verdenshav og opdage Amerika. Omstøbningen af alle
Forhold, Synskredsens Udvidelse, Opfindelsen af nye Hjælpemidler, som aabnede
nye Veje for Arbejdet, et forøget Kjendskab til Naturen og Naturens
Produkter, kort sagt, alle disse Spirer, af hvilke den nuværende Civilisation har
udviklet sig, have deres Rod i Udviklingen af Transportmidlerne, navnlig af
Søfarten fra det 16de Aarhundrede at regne. Den nyeste Tid har ved
Opdagelsen og Anvendelsen af Dampkraften ligesom ogsaa ved Elektricitetens
Benyttelse gjort et nyt og uhyre stort Skridt fremad, og det er atter her den
aktive Menneskehed, som har besejret de to væsentligste Hindringer for
Dannelsens Udbredelse:. Rum og Tid.

I den Fremstilling, vi hidtil have givet, er det kun Mennesket som
Individ betragtet, der har været Gjenstand for vore Betragtninger, det vil
sige: alle de Fremskridt, Mennesket hidtil har gjort, dels gjennem sit Arbejde
dels gjennem Eftertanke, bero paa saadanne Fornødenheder, Drifter og
Egenskaber, som ere Mennesket medfødte. Hvis det iøvrigt var tænkeligt, skulde
saaledes ethvert Menneske, uden Hjælp af andre, kunne opnaa den Grad af
Udvikling, til- hvilken vi nu ere naaede i vor Fremstilling. Hvad Mennesket
hidtil har forstaaet at skaffe sig, er nødvendig for dets Tilværelse, og det er
i Stand til at opnaa det umiddelbart ved egne Kræfter.

En væsentlig anden og højere Retning kommer Mennesket til at slaa
ind paa ved de forskjellige Fornødenheder, den forskjelligartede
Virksomheds-aand, der er begrundet i Forholdet til andre Mennesker; det er dette, vi nu
skulle til at betragte, og som vil komme til at danne Hovedindholdet af
nærværende Bind. En eller Anden vil maaske finde, at vi have skjænket de
dyriske Drifter en altfor stor Opmærksomhed; men ved at tænke lidt
nærmere herover, vil det dog vist blive klart for Enhver, at netop disse grovere
Drifter i Menneskenaturen ere den bedste og frugtbareste Jordbund, hvori de
ædlere Væxter først maa slaa Rod.

Alle disse sandselige eller rettere sagt naturlige Ejendommeligheder, som
vi faa gjennem Arv, og som vi ikke kunne aflægge, kalde vi grove, lave og
dyriske. De udgjøre en Del af vort Væsen, og vi kunne ikke tænke uden
den; de udøve en stor Indflydelse paa os i vor Barndom, og, naar
Udviklingen har naaet sit Højdepunkt, befinde de sig i den smukkeste Harmoni med
det Aandelige. Men ligesom de indvirke i betydelig Grad paa det enkelte
Individ, maa man ogsaa skjænke dem en særlig Opmærksomhed i
Fremstillingen af Menneskets Udviklingshistorie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free