Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler - Samfærdslen - Sproget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAMFÆRDSLEN. SPROGET. 27
Samfærdslen. Vi have i det Foregaaende Skridt for Skridt fulgt de
højere menneskelige Anlæg i deres Udvikling. Transportmidlerne henvise os
tilsidst til Omgang med andre Mennesker, til Samfundslivet, under
hvilket Mennesket først naaer sin højeste Udvikling. Naar vi her søge at
udforske, hvad der driver Mennesket til denne Sammenslutning, er det atter en
naturlig Drift, der møder os. Ligesom det i den foregaaende Udvikling er
blevet paavist, at det var Selvopholdelsesdriften, der gjorde sig gjældende
under forskjellige Former, naar Mennesket søgte at skaffe sig Føde, Klæder
og Boliger, saaledes er det her Driften til at opholde Slægten, der er
fremtrædende.
Mennesket har denne Drift lige saa vel som Dyret: det søger en Mage
for at kunne stifte en Familie. Der lægges Planer i Fællesskab, der skrides
til Handling i Fællesskab, og allerede paa det laveste Udviklingstrin
begynder der en Udvexling af Tanker, og denne skaber sig et Udtryksmiddel i
Sproget.
Sproget er og vil bestandig vedblive at være det vigtigste Middel for
Samfærdslen, og det frembyder derfor en høj Grad af Interesse at iagttage,
hvilken Indflydelse det har udøvet paa Menneskehedens Fremskridt, og
hvorledes dette paa sin Side atter har indvirket paa Sprogbygningens Uddannelse
og Forskjønnelse.
Sproget er Udtrykket for det Tanke- og Følelsesliv, der rører sig i
Menneskets Indre; det maa altsaa være en tro Gjenspejling af et Folks indre
Dannelse, øn Maalestok for den Grad af Kultur, hvoraf det er i Besiddelse.
Sprogets Oprindelse og Udvikling er derfor af største Betydning for
Kulturhistorien. Dette Omraade er imidlertid desværre kun tilgængeligt for den
lærde Sprogforsker. De Indflydelser, der til forskj’ellige Tider have indvirket
paa det sprogdannende Menneskes Sjæl og Tænkemaade, ere saa uendeligt
forskjellige, at det saa at sige er ganske umuligt at paavise dem. Desuden
ere de Hjælpemidler, som Sprogoverleveringerne fra de mangfoldige
Kulturperioder vilde være i Stand til at give os, alt for faa, til at selv den mest
skarpsindige Forsker med blot nogenlunde Sikkerhed kan paavise et Sprogs
forskjellige Udviklingsstadier. Det vil derfor være saa meget mere umuligt
at paavise hele Menneskehedens Udvikling i saa Henseende. Hvor de skrevne
Traditioner standse, standser ogsaa enhver sikker Oplysning. Der er derfor
ikke Andet for os at gjøre end at søge efter Repræsentanter for de
forskjellige Kulturperioder iblandt de endnu levende Folkeslag og stræbe efter med
største Varsomhed at benytte de Iagttagelser, vi gjøre m. H. t. dem, under
vor Betragtning af de almindelige Forhold.
Intetsteds paa hele Jorden træffe vi Menneskestammer, som ikke have
Sprog. Naar Mennesket lever afsondret og overladt til sig selv, vil det ikke
blive i Stand til at uddanne et Sprog. Kaspar Hauser er et slaaende
Exem-pel herpaa; dette ulykkelige Menneske formaaede kun at give sine Følelser
Udtryk ved nogle faa uartikulerede Lyde. Først og fremmest er det ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
