Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler - Familien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
FAMILIEN.
Australiens Papuaer følger Kvinden endog med paa Jagt, for, naar Vildtet er
nedlagt, at bære det og Jagtredskaberne ben til det Sted, hvor Manden finder
for godt at tænde sit Baal. De nordamerikanske Kvinder maa besørge Alt,
hvad der hører til Husholdningen: opføre Telte, forfærdige Klæder, tilberede
Maden og pakke paa Lastdyrene, naar man vil forandre Lejrplads. Manden
deler sin Tid mellem Krigens eller Jagtens ßeskjæftigelser og en
Sløvheds-tilstand.
Under saadanne Forhold er det ikke underligt, at Flerkoneriet er
almindeligt: jo flere Kvinder, desto mere Arbejde. Antallet begrændses kun af
Mangelen paa Fødemidler. Men hvor raa de Former end ere, hvorunder
Familielivet først optræder, gjør dets forædlende Indflydelse sig dog snart
gjæl-dende. De raaeste. Folk bryde sig ikke engang saa meget som Dyrene om
deres Afkom. Barnemord og Ligegyldighed for deres eget Kjød og Blod
kunne vi blive Vidne til hos mange af de uciviliserede Folkeslag; en Rejsende
fik engang Lejlighed til at se et højst uhyggeligt Exempel herpaa — det var
hos Puristammen i Brasilien: et lille Barn faldt i et stort Baal, der var tændt;
Moderen rørte sig ikke af Stedet, men gav sig kun til at le ved at se det
stakkels Barn vride sig under Flammedøden. Denne Følesløshed viger dog
lidt efter lidt Pladsen for blidere Følelser, navnlig i saadanne Egne, hvor en
yppig Natur gjør det muligt for et større Antal Mennesker at opholde sig paa
samme Sted. De vilde Steppe- og Kystboeres Børn forlade simpelthen deres
Forældres Lejrplads, saasnart de selv kunne skaffe sig deres Føde; hos
de nordamerikanske Indianere og hos alle de Folkeslag, der staa paa samme
Kulturtrin som disse, behandles Børnene derimod med stor Omhu, idet man i
dem ser den naturlige Støtte for Alderdommen. Børnene vise da ogsaa deres
Forældre Taknemmelighed, og Agtelse for Alderdommen bliver en Dyd, hvis
Krænkelse straffes som den groveste Forbrydelse.
Saa længe som Familierne endnu leve adskilte fra hverandre, opstaar
der kun sjeldent nogen Anledning til Kiv og Splid. Ejendomsindgreb kunne
kun vanskeligt forekomme, da de gjensidige Forhold ere ordnede paa det
nøjagtigste ved Familiefaderens uindskrænkede Magt. Hos Nomadefolkene ere
Beskedenhed og Høflighed fremtrædende Egenskaber, og denne sidste gaar
ofte — som f. Ex. hos Mongolerne — næsten altfor vidt. Jægerfolkene kunne
vel navnlig paa Grund af deres vilde Levevis ikke saa let omgive sig med et
saadant Ceremoniel, men ogsaa hos dem gjør der sig en stærk Samfundsaand
gjældende, hvorved de gjensidige Fordringer blive ordnede, og Enhver faar sin
bestemte Plads anvist. Alder, Færdighed i forskjellige Retninger eller
Herkomst ere bestemmende m. H. t. den Stilling, Manden kan komme til at
indtage, medens Kvinden forbliver i den afhængige Stilling, der engang er bleven
anvist hende. Børnenes Opdragelse er kun fælleds i de allerførste Aar. Saa
snart som Drengen er tilstrækkelig stærk, saa at han kan bruge Buen eller
Aaren, begynder han at øve sig i Vaabenhaandværket og i de øvrige
Færdigheder, som ere aldeles nødvendige til Livets Ophold, saaledes som Jagt,
Fiskeri, Roning, Ridning m. m. Pigebørnene blive derimod hjemme hos Moderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
