Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler - Sproget - Familien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SPROGET. FAMILIEN.
29
Tiltrods for eller maaske netop paa Grund af den ensformige Levevis
hos de uciviliserede Folk faa deres Sprog snart en stor Rigdom paa Former,
saaledes som Tilfældet f. Ex. er med de nordamerikanske Indianeres,
Beduinernes, Arabernes, ja selv Kaffernes m. fl. Hvor Tankematerialet kun er
sparsomt tilstede, maa Formen give Mennesket Erstatning naar han søger
Omvexling.
I Modsætning hertil ville vi se, at Stoffets Rigdom, hvor de højeste
Kulturtrin ere naaede, har en Simplificering af Udtrykket til Følge. Dette
har sin Grund i, at Mennesket her kommer til at faa Indsigt i den simple
Lovbundethed, der gaar igjennem Alt. I Naturvidenskaberne, f. Ex. i Fysiken,
er det vanskeligt at forklare de forskjellige Fænomener, saa længe man ikke
har opdaget den simple Lov, de følge; paa samme Maa.de er Sproget mest
indviklet, naar det Folk, som taler det, endnu er langt fra at have naaet sin
højeste Udvikling. De arabiske og græske Astronomers Epicykelsystem,
hvorefter de dog kun ufuldstændigt kunde beregne Planeternes Baner, var meget
mere indviklet og paa en Maade langt mere skarpsindigt end det simple
kopernikanske System.
Den Afsondring mellem Folkene, der har sin Grund i Forskjellen i
Sprog, forsvinder alt mere og mere. Efterhaanden som man lærer fremmede
Lande og Skikke at kjende, tilegner man sig ogsaa Fjendskab til fremmede
Sprog. Et af dem hæver sig da lidt efter lidt til et internationalt Middel for
Udvexling af Tanker, saaledes som det latinske Sprog en meget lang Tid var
det imellem de Lærde, og saaledes som Engelsk er det imellem Handlende,
Fransk i den diplomatiske Verden. Et Universalsprog, saaledes som Leibnitz
og Andre allerede for længe siden have tænkt sig, vil vel næppe nogensinde
komme til at blive talt her paa Jorden. De klimatiske Forhold og de
For-skjelligheder, disse og den deraf afhængige Levevis’udøve paa Sjæl og Legeme,
ville ikke kunne bringes til at forsvinde, og de ville meget snart give Sproget
en bestemt udpræget Karakter, der nok tildels vil rette sig efter andre
Indflydelser, men heldigvis aldrig helt kan tabe sig.
Familien. Den første Forening, Menneskene indgaa med hverandre, er
Familien, Foreningen mellem Mand og Kvinde. Manden som den stærkere
anskaffer Føden, beskytter imod ydre Fjender, medens Kvinden vaager over,
hvad der allerede er erhvervet. Hos de raaeste Folk er Familien blot et
Forhold mellem Herre og Slavinde; den raa Styrke er det Eneste, der har
bestemmende Kraft, og denne maa Kvinden underordne sig, indtil hun bliver i
Stand til ved sine tiltalende ydre eller indre Egenskaber at vinde sig en
jævnbyrdig Stilling ved den stærke og raa Mands Side. Hustruen er Mandens
Ejendom og en Værdigj en stand, ikke fordi hun er hans Børns Moder, eller
fordi hun passer hans Hus, men fordi hun kan gjøre et kostbart Slavearbejde
overflødigt. Kjærlighedens blide Følelser ere næsten ganske ukjendte hos alle
Naturfolk. Kvinderne maa udføre de vanskeligste Arbejder, imedens Manden
kun beskjæftiger sig med Jagten. Hos Skovindianerne, Buskmenneskene og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
