Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler - Bankvæsen - Maal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAAL.
39
Retning, men meget staar endnu tilbage: det vil sikkert vare flere
Menneskealdre, inden Maalet naas — om det i det Hele taget nogensinde vil blive naaet.
Maal. Begrebet Maal er paa det nøjeste forbundet med Begrebet Penge.
Begge beregnes efter en bestemt Enhed. Talsystemet staar ligeledes i nært
Forhold til begge disse virksomme Hjælpemidler for Handelen. Jo større
Udvikling et Folk har naaet, desto flere Enheder vil dets Talsystem ogsaa
omfatte. Titalssystemet, der senest er bleven indført, er et nyt stort Skridt
fremad, om det end ikke kan betragtes som fuldkomment i enhver Henseende.
Haandens fem Fingre vise sig snart som særligt bekvemme Taltegn;
man aftalte Størrelserne efter Hænder og paa denne Maade udviklede der sig
et Talsystem med Perioden 5. Titalssystemet er opstaaet ved Benyttelse af
begge Hænder. Abiponerne have kun særlige Udtryk for 1 til 3; 4 kalde de
Geyenknate, det vil sige Strudstæer, 5 Hanempegem, det vil sige
Fingrene. Arovalerne, Grønlænderne og en Mængde Negerstammer tælle til 5.
De gamle Mexikanere talte til 7, og saaledes finder man mange andre
Systemer foruden Fem- og Titalssystemerne.
Iagttagelsen af den Regelmæssighed, hvormed mange Forhold her paa
Jorden stadigt vende tilbage, har udviklet sig paa forskjellig Maade hos de
forskjellige Nationer.
De kosmiske Fremtoninger, der have deres Grund i Jordens Bevægelse
baade om sin egen Axe og om Solen: Solens Op- og Nedgang, Dag og Nat,
Varme og Kulde, Lys og Mør£e, vende periodevis tilbage, og det maa let
kunne iagttages, med hvor stor Regelmæssighed dette sker. Senere lagde
man Mærke til, at en lignende Regelmæssighed gjorde sig gjældende m. H. t.
Tidspunkterne for Aarets største Varme og største fluide, for den vedholdende
Tørke og den voldsomme Regn, for Trækfuglenes Ankomst og Afrejse, for
de længste og de korteste Dage, for visse Planters Blomstring og visse Træers
Frugtkastning, for visse Stjernebilleders Tilsynekomst over Horisonten o. s. v.
Man benyttede disse Perioder som naturlige Tidsmaalere. Den største af
dem, Aar et, inddelte man atter i Maaneder paa Grund af Maanefasernes
periodiske Vexlinger. Maaneskiftet har tjent næsten alle Folkeslag som
Udgangspunkt for Tidsinddelingen. Disse fire forskjellige og let adskillelige
Former bestemte Inddelingen i Uger, og Tallene 7 og 4 fik derved en særlig
Betydning. De fleste Naturfolks Navne paa Maanederne erindre om
Naturfremtoninger, der indtræffe paa denne Tid af Aaret. Saaledes er det
Tilfældet hos Delawarerne og andre nordamerikanske Indianerstammer, der
inddele Aaret i Foraar, Sommer, Høst og Vinter og betegne den efter
Fiskefangst, Udsaaning, Høst og Jagt. Hos Kamtschadalerne kaldes Maj
Tana-koatsch, Snæppemaaned, Juni Koakoatsch, Kokusmaaned, August
Kyh-soakoatsch, Maaneskinsmaaned, fordi man ved denne Tid fisker ved
Maane-skin; December hedder Nokkonosnabil, der ordret oversat betyder: jeg
har frosset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
