Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler - Maal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
MAAL. VÆGT.
Det næste Tidsmaal var Døgnet eller den Tid, der forløber mellem to
Solopgange.
Det er en almindelig Kjendsgjerning, at Maalsbegrebenes Forfinelse
holder Skridt med den stigende Kultur. Da alle de Videnskaber, der bero
paa Iagttagelse af Naturen, afhænge af disse Maalsbegreber, er det aldeles
nødvendigt, at disse blive uddannede, hvis man ønsker at berigtige og forøge
Resultaterne. Tiden faar efterhaanden en større Værdi, og Mennesket bliver
nødt til at holde godt Hus med den. Man tager mere og mere Hensyn til
smaa Mængder: Intet lades ubenyttet, men Alt beregnes, maales og vejes.
Inddelingen af Dagen er vistnok først bleven foretaget hos
Kystbefolkningerne, der nødvendigvis have maattet lægge Mærke til den regelmæssigt
tilbagevendende Ebbe og Flod. En mere bestemt Uddannelse fik denne
Inddeling dog først hos Hyrdefolkene, navnlig paa Grund af Hjordernes
regelmæssige Levemaade, de bestemte Tider for Dyrenes Malkning og Fodring o. s. v.
Den Lethed, hvormed Tallet 12 lader sig behandle, navnlig den
Lethed, hvormed det lader sig dele, gjør det særlig skikket til at benyttes, naar
Maalene skulle deles i Underafdelinger., Det halve Døgn udstykkes i 12
Timer, ligesom man allerede tidligere har inddelt Aaret i 12 Maaneder,
Dyrekredsen i 12 Stjernebilleder, Noget vi ville træffe paa næsten hos alle
Jordens Folkeslag, ogsaa naar der er Tale om andre Inddelinger.
De Tal, man havde vænnet sig til at benytte ved Tidsinddelingerne,
overflyttedes nu paa andre Forhold. Vægt og Maal bestemtes derefter. Vi
træffe allerede meget tidligt paa raa Spor til Udmaaling af Rumstørrelser og
legemlige Masser. Først benyttedes en almindeligt forekommende eller
almindeligt anvendelig Gjenstand til Sammenligning; paa denne Maade opstod
der en Maalenhed. En udhulet Kokosnødskal f. Ex. eller en Æggeskal
blev det første Maal. Vægten bestemmer man først efter den Byrde, et
Menneske eller et Lastdyr er i Stand til at bære, hvad Udtrykkene »en
Dragt«, »en Last« o. s. v. synes at vise. Længder maales bedst efter
Legemsdelenes naturlige Forhold, og disse Længdemaal vedligeholdt sig enten af
Vane eller ved Paabud af en eller anden Hersker, der i sin Forfængelighed
vilde, at Længden af hans Arm eller Fod skulde tjene til Rettesnor ved hans
Undersaatters Handelstransaktioner.
Ligesom Tilfældet var ved Tidsinddelingen, blive ogsaa Maalene
efterhaanden forfinede. Vægtene blive bedre, og baade Maal- og Vægtforholdene
blive stillede under Opsyn paa samme Maade som Pengevæsenet, eller med
andre Ord: Regeringen paatager sig at kontrollere dem i Undersaatternes
Interesse. Tilsidst anspore de videnskabelige Opdagelser og Undersøgelser til
at disse Forhold udvikle sig til en hidtil ukjendt Grad af Finhed og
Nøjagtighed. Fysikerens Instrumenter maa gjøres saa fuldkomne, at han kan
blive i Stand til at bemærke selv de ubetydeligste Forskjelligheder i Tid og
Maal. Der viser sig nu tillige en Nødvendighed for at træffe saadanne
Foranstaltninger, at Maalenhederne aldrig kunne gaa tabte. Grundmaalene
opbevares som hellige Maal, eller ogsaa gaar man ud fra en uforanderlig,
na
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
