Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler - Mønt, Maal og Vægt hos Grækerne i Oldtiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
MØNT, MAAL OG VÆGT HOS GRÆKERNE I OLDTIDEN.
Metalmønter begyndte at komme i Omløb, disse bleve prægede med Billedet
af en Oxe.
Ved en saadan Brug af Metallet som Værdimaaler medførte Sagens
Natur, at Vægten maatte tages med til Hjælp. Det Afgjørende med
Hensyn til de forskjellige Metallers Værdi var dels det større eller mindre
For-raad, i hvilket de forefandtes, dels deres større eller mindre Brugbarhed til
Forfærdigelse af Smykker eller Vaaben og andre Brugsgjenstande. Guldets
Værdi i Forhold til Kobberet synes at have været som 100 til 9; særlig
Værdi synes ogsaa Jernet at have havt, da der fortælles, at Fanger bød Jern
som Løsepenge for deres Liv; ikke mindre skattedes Kobberet, og Besiddelsen
af store Kvantiteter af dette Metal betegnes udtrykkelig som Rigdom.
For-øvrigt findes der i de homeriske Digte Intet, hvoraf man med Sikkerhed kan
slutte sig til de forskjellige Metallers relative Værdier; utvivlsomt er det, at
man ved Byttehandel og Vurdering af Metallerne lagde Vægten til Grund, og
hos Homer finde vi allerede den Grundvægt, som senere holdt sig gjennem
hele den helleniske Oldtid, nemlig Talenten; saaledes tilbyder Agamemnon
at udrede til Achilleus en Bøde paa 10 Talenter, og Fæakerkongen Alkinoos
giver Odysseus en Foræring af én Talent Guld. Til hvilket Beløb Værdien
af en Talent Guld i hin Tid kan ansættes, lader sig imidlertid ikke engang
tilnærmelsesvis angive; saa meget synes dog sikkert, at den homeriske Talent
kun har Navnet fælleds med den i den senere historiske Tid forekommende
Møntbenævnelse Talent.
Af Maal forekommer hos Homer Choinix, et Maal Korn, omtrent
saa meget, som udkræves til et Menneskes daglige Underhold. Hvormeget
Metron, der hos Homer ikke blot, saaledes som i den senere Sprogbrug, er
Betegnelsen for Begrebet Maal i Almindelighed, men ogsaa bruges om et bestemt
Maal baade for tørre og for flydende Varer, beløb sig til, lader sig ikke med
Sikkerhed angive; Ordet bruges ogsaa om Redskabet til at maale med
(Maale-stokken). Af Længde- og Flademaal nævnes Doron, en Haandsbred,
Or-gyia, en Favn, o. fl. Hyppig forekomme forskjellige fra Naturen eller det
daglige Liv laante Maalsangivelser, saasom: en Strækning saa lang, at en
Fugl ikke kan gjennemflyve den i et Aar, saa langt som en kraftig Mand
formaar at slynge et Spyd, saa langt som en lydeligt Raabendes Røst kan
høres o. lign. -
I den historiske Tid indordnedes de her omtalte Forhold under faste
Systemer, mere eller mindre forskjellige i Grækenlands forskjellige Stater. Vi
skulle her indskrænke os til at anføre de væsentlige herhen hørende
Momenter for de to Hovedstaters Vedkommende, det doriske Sparta og det joniske
Athen; thi vor Kundskab til disse Forhold i de andre græske Stater er højst
usikker og fragmentarisk. — 1 den førstnævnte af disse Stater henføres
Ordningen af Møntvæsenet til Lovgiveren Ly kur g (c. 800 Aar f. Kr.), hvis Liv
og Lovgivningsvirksomhed saaledes falder i Sagnperioden. For at hindre
Over-daadighed og for at bevare den krigerske Haardførhed hos Borgerne forbød
Lykurg Brugen af de ædle Metaller som Mønt og indførte Jernpenge; dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
