Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler - Maal - Mønt, Maal og Vægt hos Grækerne i Oldtiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FRANSKE MAALSYSTEM. MØNT, MAAL OG VÆGT HOS GRÆKERNE I OLDTIDEN.
41
turlig Størrelse, hvis Forhold man altid vil være i Stand til at bestemme
paany, og saaledes kommer man til Begrebet naturligt Maalsystem.
Man søger at bringe Rum-, Vægt-, Længde- og Flademaal i den
nøjeste Overensstemmelse med hverandre. De komnje til at afhænge af en
eneste Grundenhed, inddeles paa samme Maade og efter det brugelige
Talsystem i Over- og Underafdelinger, ved hvis Benævnelse der konsekvent følges
et bestemt System, saaledes at Kjendskabet til et af Maalenes Størrelse
indeholder Nøglen til dem alle.
Det franske Maalsystem staar som noget hidtil uovertruffet, og
dets Antagelse i bestandigt større Omfang er et af de vigtigste Skridt,
Nationaløkonomien har gjort i vore Dage. I næste Bind ville vi faa Lejlighed til at
komme ind paa en nærmere Omtale af dette System.
I de gamle Navne paa mange Maal tinde vi talrige Beviser for, at
Udviklingen virkelig har fulgt den Vej, vi her have beskrevet; endnu den
Dag idag kunne vi iagttage de første Begyndelser til denne Udvikling hos de
raa Folkeslag.
Schangalstammen i Afrika, hvis Land er Hovedstedet for Handelen
med Guldstøv, benyttede som Vægtenhed ved Guldets Afvejning en Bønne,
som de kaldte Kuara. Gjennem dem, der handlede med Ædelstene, kom
denne Bønne senere til Ostindien og derfra til Europa, hvor man i
Juvelvægten Karat endnu den Dag idag har en Erindring om Oprindelsen til denne
Benævnelse. I England gav Kong Edgar i Aaret 1101 Befaling til, at Alenen,
Yarden, skulde have samme Længde som hans Arm. Den blev inddelt i
Fod, Tommer og Bygkjærner, hvoraf flere, lagte i Række ved Siden af
hverandre, bestemte Længden af de smaa Maaldele. Til Vægtmaal benyttedes
Hvedekjærner og 32 af dem udgjorde en Penny. Forøvrigt havde
Englænderne Normalmaal allerede i de ældste Tider; de opbevaredes i Winchester,
og i Almindelighed kan det siges, at Omsorgen for Maalvæsenets Uddannelse
intetsteds er større end hos dette Verdens første Handelsfolk.
I Ordene Skibslast, Fod, Skridt, Hestekraft, Favn, Stenkast, Dagsrejse,
Tønde, Fad, Pot o. m. a. ligger der en Antydning af Oprindelsen til mange
forskjellige Slags Maal, der snart ere ganske, snart kun tilnærmelsesvis
bestemt fastslaaede.
Mønt, Maal og Vægt hos Grækerne i Oldtiden. Vor ældste Kilde til
Kundskab om Grækernes offentlige og private Liv, de homeriske Digte, afgive et
klart og paalideligt Vidnesbyrd om at præget Mønt i hin Folkets ældste
Livsperiode ikke var i Omløb, men Spiren til en saadan var tilstede, idet
enkelte Gjenstande for Handel og Omsætning afgave en Slags konstant
Værdi-maaler. Saadanne Gjenstande vare fornemlig de forskjellige Metaller og
Husdyr; der berettes saaledes,. at Grækerne under Trojas Belejring tilbyttede sig
Vin for Kobber, Jern og Hornkvæg; om en Slavinde hedder det, at hun var
kjøbt for fire Stykker Hornkvæg, medens Prisen for en anden angives til tyve
Stykker, og heraf skriver det sig vel, at da senere hen i Tiden virkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
